Opel Zafira Tourer
Opel kan nu tilbyde leasing af Zafira Tourer i en særlig ”Best” version med lav beskatningsværdi. I forvejen findes Astra og Insignia som Best modeller til leasing kunder.
Opel Zafira Tourer bliver nu en del af Opels leasingprogram, der også omfatter Astra og Insignia. For alle tre modeller gælder det, at de tilbydes leasingkunder i en særlig ”Best” version med lav beskatning. På trods af de ændrede leasingregler er beskatningen for brugeren kun steget med 175 kr. pr. måned for Insignia og 300 kr. pr. måned for Astra..
Den nye Zafira Tourer med 130 hk 2,0 CDTI turbodieselmotor får en beskatningsværdi på 333.900 kr. i Enjoy version med Bluetooth telefonportal, radio/CD400, parkeringssensor for og bag og 2-zone klimaanlæg. Zafira Tourer kan opgraderes til en Best+ version med navigation og farveskærm til en beskatningsværdi på 351.800 kr.
Den nye opdaterede Astra med blandt andet 130 hk turbodieselmotor til stationcar versionen findes også i en Best version med Bluetooth telefonportal, radio/CD400 og xenonlygter til en beskatning på 252.900 kr. Kan man nøjes med en 5 dørs hatchback, kan beskatningsværdien komme helt ned i 238.900 kr. for en 110 hk turbodiesel. Alle Astra Best kan opgraderes til Best+ med navigation og farveskærm.
Insignia er den mest efterspurgte leasingbil fra Opel. Beskatningsværdierne for Insignia Best begynder ved 270.400 kr. for en 130 hk version med enten 4 eller 5 dørs karrosseri. Som stationcar med 160 hk turbodieselmotor er beskatningsværdien 295.000 kr. for en Best version og 309.900 som Best+, hvor Bluetooth telefonportal og radio/CD900 navigation er standardudstyr.
Foto:
Den syv personers Opel Zafira Tourer findes nu i en Best og en Best+ version til leasingkunder med beskatningsværdi fra 333.900 kr. Zafira Tourer kan bestilles med integreret cykelholder, der kan transportere op til fire cykler.