Peter Schreyer modtager Det Gyldne Rat
Aldrig før har design været så vigtigt i bilindustrien – dette udsagn er nu blevet underbygget af dommerkomiteens afgørelse ved 2013-udgaven af prisuddelingen ”Det Gyldne Rat”. Ved en af bilindustriens mest prestigefyldte prisuddelinger blev Peter Schreyer, som er President og Chief Design Officer hos Hyundai Motor Group, tildelt den ærefulde Gyldne Rat-pris for sine enestående resultater i bilindustrien.
Peter Schreyer er født i Bayern og har været Chief Design Officer hos KIA Motors siden 2006, og han blev udnævnt til President for alle Hyundai-KIA designcentre i starten af 2013. Med det overordnede designansvar for verdens femtestørste bilproducent modtager Peter Schreyer prisen som den blot anden designer i Det Gyldne Rats 31-årige historie. Giorgetto Giugiaro modtog den i 1995.
De seneste modtagere af prisen omfatter Ferdinand Piëch, bestyrelsesformand hos Volkswagen (2012), Alan Mulally, CEO hos Ford Motor Company (2011) og Norbert Reithofer, CEO hos BMW (2010). Prisuddelingen arrangeres af Bild am Sonntag og AutoBild, og den officielle ceremoni finder sted den 12. november 2013 i Berlin.
“Jeg er særdeles stolt over at modtage denne vigtige pris. Det er en stor ære for mig personligt, og samtidig er det en anerkendelse til vores designteams over hele verden, som har leveret så fremragende et arbejde gennem mange år, sagde Peter Schreyer. Designeren bærer ansvaret for skabelsen af KIAs markante og prisbelønnede designsprog – den karakteristiske KIA kølergrill “Tiger Nose”, som er blevet et markant designelement for mærket.