Peugeot 508 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Peugeot 508

508, Forsmag på fremtiden
07/09-2010 kl. 10:30
Anslået læsetid: 2 Minutter

Peugeot fylder 200 år, men med den nye 508 fremstår mærket yngre end nogensinde. Modellen er ikke blot den første, der viser de markante og stilrene linjer, som bliver Peugeots fremtidige design. Under overfladen gemmer 508 på teknologier, der kombinerer dynamik og køreglæde med lavt brændstofforbrug og tilsvarende CO2-udledning. Med 508 tager Peugeot med andre ord et stort skridt ind i sit tredje århundrede.

Peugeot 508 kombinerer stærk design og passion med: – den nyeste generation af e-HDi og HYbrid4-teknologi – et aerodynamisk og eksklusivt look – et højt kvalitetsniveau og indvendig komfort – gennemarbejdede køreegenskaber, baseret på Peugeots mangeårige ekspertise

Det stilrene design er videreført indvendigt med et strømlinet hi-tech interiør. Kabinen er udviklet med tanke på både fører og passagerer, idet dimensionerne indvendigt svarer til dimensionerne i topmodellen 607. Nøgleordet for udviklingen af 508 har været kvalitet, og dette ses bl.a. i valg af materiale, bilens finish og lyddæmpning.

Peugeot 508 kommer i to forskellige udgaver: Sedan og SW. Fælles for begge udgaver er komfort og rummelighed. Bagagerummet i Sedan-udgaven kan rumme 545 liter, der kan udvides til 1.581 liter ved at lægge sæderne ned, mens SW-udgaven har en bagagerumsvolumen på 660 liter eller 1.856 liter med bagsæderne nede.

Passion er lig med køreglæde, hvilket altid har været en af Peugeots kerneværdier. Derfor er undervognen og affjedringen optimeret til at tilbyde maksimal komfort og dynamiske køreegenskaber. 508 tilbydes med et bredt udvalg af effektive motorer, der placerer sig i den bedste kategori, når det gælder brændstofforbrug og CO2-udledning. Motorprogrammet er udstyret med seneste teknologi, som bl.a. inkluderer det nye e-HDi system (en ny

generation af Stop&Start med forbedrede køreegenskaber og brændstoføkonomi), og desuden vil 508 kunne fås med Peugeots HYbrid4-teknologi, der vil give bilen 200 hk og firehjulstræk – og en CO2-udledning på kun 99 g eller nul, når den kører på el. Motorprogrammet indbefatter en lang række HDi dieselmotorer, bl.a. 1,6 l HDi med 112 hk 2,0 l HDi med 163 hk og 2,2 l HDi med 204 hk. Af benzinmotorer tilbydes en 1,6 l VTi med 120 hk og 1,6 l THP med 156 hk.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start