Vinteroptimerer du din campingvogn til god komfort
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Sådan vinteroptimerer du din campingvogn

Optimert komfort i campingvognen, uden at skulle ud at investere i en decideret vinteroptimeret model
17/11-2013 kl. 22:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Er du blandt dem, der gerne vil bruge din campingvogn året rundt? Så er der mange muligheder for at optimere komforten i campingvognen, uden at skulle ud at investere i en decideret vinteroptimeret campingvogn.

Vinteroptimeringen kan gøres med enkelte tiltag. Og du vil hurtigt mærke en stor forskel på komforten i din campingvogn. Nogle af tingene kan du selv montere, mens andre skal monteres af din forhandler.

Hvis din vogn er udstyret med blæsevarme, har du mulighed for at montere ekstra WL-ventiler på de slanger, der fordeler varmen rundt i campingvognen. Ved montering af disse ventiler vil varmen blive meget bedre fordelt i campingvognen, og kulde og kondens reduceres kraftigt. Hør din campingforhandler om den bedste placering af disse ventiler i netop din vogn.

Dobbeltbund i magasinerne giver et isolerende luftlag og derved også et bedre indeklima i vognen. Samtidigt sørger dobbeltbunden for, at luften kan cirkulere frit under møbler og op langs væggene. Disse er meget enkle selv at lave med et stykke finer og nogle træstykker, som tilskæres som de passer til vognens magasiner.

Det er muligt at eftermontere gulvvarme i campingvognen. Gulvvarme til eftermontering fås som et varmefolie med varmetråde, der monteres i de områder i campingvognen, man ønsker gulvvarme. Her kan man også lægge et gulvtæppe hen over, hvilket gør, at gulvvarmen fordeles mere jævnt. Der findes forskellige typer tæpper, men fælles for dem, man kan købe hos campingforhandlerne, er, at de er form- og kantsyede og således passer perfekt til den enkelte campingvogn.

Det er muligt at supplere blæsevarmen med el-varme. Dette gøres ved at montere et Ultra Heat panel i campingvognens varmeovn. Dette el-varmepanel kan levere henholdsvis 500, 1.000 eller 2.000 watt. Truma Ultraheat kan afgive varme uafhængig af blæseren og fungerer i det store hele som en elektrisk terrassevarmer.

Der er intet så irriterende, som at skulle ud midt om natten for at skifte gasflaske. Den situation kan faktisk være fortid nu. Truma Duo Comfort gør, at der automatisk skiftes fra den tomme gasflaske til den fyldte gasflaske ved siden af. Til dette system kan man også få Truma EisEx. Ved en temperatur omkring 0 °C kan der dannes ispropper i regulatoren pga. den smule vand, der forekommer i den flydende gas. Dette bevirker, at gastilførslen reduceres eller stoppes helt. Regulator-opvarmeren, Truma EisEx, forhindrer dannelse af ispropper ved hjælp af el-opvarmningen. Med EisEx sikres en fejlfri gasforsyning – også under vinterlige forhold.

Køleskabets ventilationsrist kan forsynes med en speciel vinterafdækning, der modvirker træk og kulde i køkkenet. Desuden bevirker vinterafdækningen, at køleskabet også virker optimalt ved lave temperaturer.

Campingvognens afløb skal man være ekstra opmærksom på om vinteren. De fleste afløbsslanger går under campingvognens bund og kan hurtigt fryse til. Dette kan ske ved selv få frostgrader, og så tilstopper afløbet. Dette kan undgås på flere måder. Den billigste måde er at skille afløbsrørene ad, så der ikke er knæk eller vandrette rør i brug. Derved vil der komme frit fald på vandet, og det vil ikke kunne fryse. Ulempen ved denne metode er, at det kan være besværligt at adskille afløbsrørene, og at man skal bruge flere spande til opsamling af spildevand – nemlig en for hvert afløb.

Hvis man ønsker en smartere løsning, kan man få monteret elektriske varmetråde på de udvendige afløbsrør. Dette forhindrer, at rørene fryser til.

Man skal huske, at alt el-og gasarbejde skal laves af en autoriseret person. Så prøv at høre din forhandler. Faktisk er det ikke så dyrt at vinteroptimere sin campingvogn – og så kan den bruges hele året.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start