Škoda Scala: Et nyt navn til en ny kompakt model
Bernhard Maier, som er bestyrelsesformand hos Skoda AUTO, forklarer: “Med den nye Skoda Scala tager vi hul på et nyt kapitel for Skoda i den kompakte klasse. Bilen er helt nyudviklet og sætter standarden i klassen, hvad angår teknologi, sikkerhed og design. Derfor er vi sikre på, at Scala har de bedste muligheder for at redefinere A-segmentet for Skoda.”
Med Scala præsenterer Skoda for første gang en serieproduceret bil med mærkets nye designsprog. Den har allerede vakt opsigt på Paris Motor Show i form af VISION RS. Med den nye model introducerer det traditionsrige tjekkiske mærke også masser af ny teknologi og tilbyder innovative features, der indtil nu kun har været tilbudt i højere segmenter. Derfor passer navnet Scala, som stammer fra det latinske, perfekt. Det betyder ”trappe” eller ”stige”og symboliserer den udvikling, som Skoda tager i det kompakte segment.
Desuden byder den nye Skoda Scala på en anden ny og umiskendelig feature: Den bliver den første europæiske serieproducerede model fra mærket, hvor navnet Skoda er indgraveret med bogstaver i stedet for logoet midt på bagklappen.
Den nye Skoda Scala har international verdenspremiere i slutningen af året.