ŠKODA vil tale til følelserne
År tilbage var ŠKODAs slogan ‘Lad fornuften sejre’. Det er i den grad lykkedes, for i dag kender danskerne ŠKODA for god kvalitet, praktiske løsninger og værdi for pengene. Det afspejles bl.a. i gode salgstal, loyale kunder og høj gensalgsværdi som brugtbil. Nu er tiden kommet til, at ŠKODA skal handle om både fornuft og følelse, og derfor igangsætter ŠKODA i Danmark nu en stor brandkampagne.
“ŠKODA har haft succes med at positionere sig som det rationelle valg. Nu vil vi flytte brandet, så ŠKODAs biler i højere grad bliver valgt med hjertet end med hjernen alene. Derfor starter vi en ny emotionel fortælling, som bygger ovenpå det fornuftige valg,” siger Cecilie Boas Linde, Head of Marketing, ŠKODA Danmark.
ŠKODAs nye brandkampagne vil kunne opleves på tv, i biografer og online over de kommende syv uger, ligesom den bliver indarbejdet i ŠKODAs øvrige kommunikation. Læs mere på ww2.skoda.dk/Brand/