Storsælgende: General Motors solgte 8,39 mio. biler
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Storsælgende

GM solgte 8,39 millioner biler i 2010
04/02-2011 kl. 19:15
Anslået læsetid: 1 Minutter

Detroit/Rüsselsheim. Salget af biler fra General Motors nåede 8.389.769 på verdensplan med Chevrolet og Opel som de bedst sælgende mærker fra GM i 2010. Det svarer til en salgsstigning på 12,2 procent i forhold til 2009, hvor salget blev 7.477.178. biler.

GM opnåede to cifrede forbedringer af salget i fem af de ti bedste markeder blandt andet i Kina, hvor GM fik en fremgang på 28,8 procent. Sammen med sine partnere er GM det første mærke, der har rundet to millioner solgte biler i Kina i løbet af ét år. Største stigning i et af de store markeder har GM haft i Uzbekistan med en salgsfremgang på 41,3 procent.

Salget i USA steg med 6,3 procent på trods af, at GM sidste år lukkede eller solgte fire mærker som en del af reorganiseringen af selskabet. Opel har haft fremgang i markedsandelen i 18 af 27 europæiske lande herunder Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Danmark. I Danmark endte markedsandelen for Opel personbiler i 2010 på 6,8 pct. og på 5,15 pct. for Chevrolet. Markedsandelen i Danmark for Opel varebiler blev 8,4 pct. i 2010.

Den nye Opel Meriva har opnået en fremgang på 80 procent i forhold til den forrige Meriva og er nummer ét i Europa i sit segment. Astra hatchback ligger nummer to i den lille mellemklasse, og Insignia er nummer to i den store mellemklasse.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start