Suzuki Vitara med ny turbo-benzinmotor og nye priser
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Suzuki Vitara med ny turbo-benzinmotor og nye priser

I starten af 2016 udvides Vitara programmet med en ny topmodel, der både har en nyudviklet benzindrevet turbomotor og nye design- og udstyrsdetaljer. Samtidig har den aktuelle ændring af registreringsafgiften medført lavere priser i hele Vitara og S-Cross modelprogrammet.
Anslået læsetid: 3 Minutter

Den nye Vitara generation blev introduceret i april måned, og med sit umiskendelige SUV design, pæne brændstoføkonomi, høje udstyrsniveau og attraktive priser blev den hurtigt en succes for Suzuki. Både på Europæisk plan og her i Danmark. Og ved årsskiftet er Suzuki klar til at lancere en ny variant i modelprogrammet, nemlig den nye Vitara Boosterjet ”S”.

Boosterjet motor med 140 hk og 19,2 km/l

Boosterjet er navnet på en ny motorserie, udviklet af Suzuki. Den byder på direkte indsprøjtning og turbolader og mange nye løsninger, der gør den kompakt, let og effektiv. Premieren på den nye motorserie sker i en speciel Vitara version, hvor Boosterjet motoren er med 4 cylindre og har en volumen på 1,4 liter. Sammen med turboteknikken yder den 140 HK og har et flot drejningsmomentet på 220 Nm i området fra 1.500 til 4.000 omdrejninger pr. minut. Så her er godt med kræfter og overskud til både komfortabel kørsel og hurtig respons op gennem gearene. Tophastigheden er på 200 km/t, og accelerationen fra 0 til 100 km/t klares på kun 9,5 sekunder. Selvom motoren er højtydende, har den en pæn benzinøkonomi på 19,2 km/l ved blandet kørsel (EU-norm), hvilket udløser en halvårlig ejerafgift på kun 600 kroner. Det lave forbrug opnås via den relativt lille motorvolumen sammen med en række initiativer, der sparer vægt i motoren, styrer forbrændingen bedre eller nedsætter friktionen på de bevægelige dele. Udover den nye motor er Vitara modellen med Boosterjet også udstyret med en modificeret undervogn med bl.a. nye dæmpere, ligesom styringen er blevet optimeret.

Ny Vitara ”S” version

Vitara med den nye 1,4-liters Boosterjet motor bliver introduceret som ny topmodel i Vitara modelprogrammet. Udstyrsniveauet hedder “S”, og det inkluderer alt Exclusive-udstyret som fx LED nærlys, radarbaseret nødbremsesystem, aktiv fartpilot, nøglefri betjening, Infotainment system med 7” skærm og navigation samt klimaanlæg. Dertil kommer det særlige S-udstyr, som udvendig omfatter en ny 5-slidset kølergrill, satinfarvede sidespejle, sortlakerede 17-tommers fælge og en rød markering rundt om LED-nærlygterne. Og indenfor kan man sætte sig til rette i lækre læderbetrukne sæder med røde syninger og ruskindsstof på siddefladerne. Gribe om det nye sportslæderrat og gearstangen, hvor lædermanchetten også er med matchende røde syninger. Instrumentbordet er forsynet med et nyt panel, og der er røde ringe om ventilationsdyser og instrumentgruppen. Dertil kommer sportspedaler i lækkert aluminium. 

Vitara Boosterjet S modellen var egentlig prissat til kr. 299.990 for udgaven med 6-trins manuelt gearskifte og kr. 334.990 med 6-trins automatik. Men med ændringen af registreringsafgiften, der trådte i kraft pr. den 20. november, bliver prisen nu mere attraktiv, nemlig henholdsvis kr. 284.990 og 316.990.

Lavere priser på Vitara og S-Cross

Den nye 150% registreringsafgift, der blev vedtaget som en del af den nye Finanslov, medfører også lavere priser i hele Vitara og S-Cross programmet. Således koster familie crossoveren Suzuki S-Cross nu fra kr. 183.500, og den mest solgte version, en 1,6 Active, koster nu fra kr. 228.000, hvilket er ca. 7.000 kroner billigere end før. 

Vitara programmet starter efter afgiftsændringen nu fra attraktive kr. 192.000, så den befæster sin position som den mellemklasse SUV, der giver usædvanligt meget bil for pengene. Her er topmodellerne med Exclusive udstyr fx blevet ca. 10.000 kroner billigere, og merprisen på det avancerede 4WD system AllGrip er nu på kun 27.000 kroner. En Vitara med 4WD fås derfor fra under 220.000.

De mere attraktive S-Cross og Vitara priser gør, at endnu flere danskere vil få mulighed for at sætte sig bag rattet i en af de populære crossover og SUV biltyper, vurderer Suzuki Bilimport Danmark.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start