Test en Toyota C-HR og støt kampen mod brystkræft
Kræftens Bekæmpelse sætter i den kommende tid ekstra fokus på brystkræft gennem kampagnen Støt Brysterne.
Ingen bryster skal have kræft. Sådan lyder budskabet i Kræftens Bekæmpelses store kampagne, Støt Brysterne, mod brystkræft, der er særlig fokus på her i september og oktober. Toyota bakker op om den vigtige kampagne og donerer 100 kr. i perioden frem til 6. oktober, når man prøvekører en Toyota C-HR hos sin autoriserede Toyota-forhandler.
Toyotas tiltag i kampen mod brystkræft kan nå at blive til et ret betydeligt beløb. Hvis der i gennemsnit blot kommer én kunde om dagen og prøvekører en Toyota C-HR hos hver af de 69 Toyota-forretninger, vil det betyde en donation til Støt Brysterne på over 200.000 kr.
Men det kræver altså, at man enten alene eller allerhelst med en veninde, ven, kollega eller hele nabolaget tager forbi sin Toyota-forhandler og får en hyggelig prøvetur i den skarptdesignede Toyota C-HR, som den danske bildesigner Stephan Rasmussen har haft en finger med i spillet på. Vælger man at prøvekøre hybridudgaven af C-HR, kan man bag rattet se frem til en særlig oplevelse, der byder på både lydløs kørsel på ren el, høj komfort med automatgear, lækre sæder og en futuristisk kabine.
På den måde er man med til gennem Toyota at støtte Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft – svarende til knap 4.700 tilfælde om året. Hvis man tæller familie, kolleger og venner med, betyder det, at stort set ingen af os undgår at blive berørt af brystkræft. Kræftens Bekæmpelse indsamlede 16,4 mio. kr. i 2018 i Støt Brysterne kampagnen.