Ford Focus - Ford C-MAX - Familiebil der kører på sol
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

To nye, produktionsklare biler

Spækket med teknologi
05/03-2014 kl. 11:45
Anslået læsetid: 4 Minutter

To nye, produktionsklare biler, to bud på fremtidens biler og ny, avanceret kommunikationsteknologi for bilister på farten. Med åbningen af Geneve Motor Show, løfter Ford sløret for en fremtid, der vil byde på 14 nye bilmodeller henover de næste tre år.

Ford viser den nye, avancerede Ford Focus, som kommer til Danmark mod slutningen af året og den nye Ford Mustang, som for første gang vil blive solgt og understøttet af Fords europæiske forhandlernetværk. I konceptafdelingen byder Ford på en ny, stor SUV og en C-MAX, der kører på ren solenergi. Samtidig viser Ford version to af det prisbelønnede SYNC infotainment-system og en specialudgave af den Ford Ranger, der lige har gennemført Paris-Dakar Rallyet.

Ny Focus spækket med teknologi

Den nye Ford Focus, som har fået et skarpere ydre design og et helt nyt og mere logisk kabinedesign, byder på nye teknologier som for eksempel Perpendicular Parking – et automatisk parkeringssystem, som gør det muligt at bakke ind på en ledig plads mellem to biler – uden hænder på rattet.

Perpindicular Parking er en videreudvikling af Fords Active Park Assist, som gør det muligt at foretage en parallelparkering uden selv at styre og ind på steder, hvor der kun er begrænset plads. Systemet advarer også om andre trafikanter når der bakkes ud fra en parkeringsplads.

For første gang er der også mulighed for at vælge Fords Distance Alert System, som er en videreudvikling af Adaptive Cruise Control. Systemet gør det muligt at vælge en sikkerhedsafstand til forankørende biler.

Ford har også forbedret det populære Active City Stop, som automatisk aktiverer bremserne ved fare for en kollision i tæt bytrafik. Nu virker systemet ved hastigheder på helt op til 50 km/t. Oven på dette har Ford udviklet et anti-kollisions-system til højere hastigheder – Autonomous Emergency Braking – som hjælper til at advare om kollisionsfare og, om nødvendigt, aktiverer bremserne automatisk, ved motorvejshastigheder.

Den nye Focus er også den første europæiske Ford-model med SYNC 2 – anden generation af Fords prisvindende infotainment-system. En nyudviklet otte tommers touch screen i høj opløsning gør det, sammen med systemets stemmestyring, nemt at styre musik, navigation, klimaanlæg og kompatible digitale enheder som for eksempel mobiltelefoner.

Motorprogrammet er blevet udvidet med to helt nyudviklede motorer – en 1,5 liters EcoBoost benzinmotor og en 1,5 liters TDCi dieselmotor, ligesom der også vil være mulighed for at vælge Focus med en specialkalibreret udgave af Fords flere gange prisvindende 1,0 EcoBoost benzinmotor. Det er den eneste familiebil på markedet, der udleder mindre end 100 gram CO2 pr. kørt kilometer.

Et ikon i nye klæder

Den nye Ford Mustang er opstaldet i Geneve, som et vidnesbyrd om at det moderne ikon kommer til Europa næste år – både i en ’europæisk’ udgave med en topmoderne 2,3 liters EcoBoost benzinmotor og i den klassiske, amerikanske udgave med en dybt brummende V8’er under hjelmen.

Selvom den nye Mustang er tro mod de klassiske designdyder, er bilen spækket med en lang række moderne features og førerstøttesystemer. Det gælder for eksempel infotainment-systemet SYNC 2 og mulighed for at indstille styretøj, motorrespons, gearkasse og det elektroniske stabilitetssystem til forskellige køreopsætninger.

Konceptet Ford Edge, er Fords fremtidsbud på en ny, stor og stilfuld SUV, som byder på en række avancerede, nye teknologier som for eksempel parkering pr remote-control og en prototype af et helt nyt anti-kollisions-system.

En C-MAX der kører på sol

C-MAX Solar Energi er ikke blot et vidtløftigt koncept der handler om transportformer i en fjern fremtid, men et konkret bud på en familiebil, der kører på solenergi. Konceptet er bygget op omkring en koncentrator, der, ligesom et forstørrelsesglas, koncentrerer solens stråler og leder dem videre til solpaneler på bilens tag. Det kræver kun én hel solskinsdag for koncept-bilen at levere samme ydelse som den lidt mere konventionelle C-MAX plug-in hybrid.

Ford anslår, at solenergi er tilstrækkeligt til at dække ca. 75 procent af alle bilture og at den soldrevne C-MAX vil kunne reducere den årlige udledning af drivhusgasser med fire tons for en gennemsnitlig bilejer. Efter en fuld dags opladning har bilen en aktionsradius på mere end 30 km og vil som sådan kunne spare den gennemsnitlige bilist for mere end 7.500 kroner om året i brændstof.***

Touch-skærm og stemmekontrol med SYNC 2

Anden generation af Fords prisvindende infotainment-system, SYNC, gør det muligt at styre alt fra navigation over klima og telefon til musik og underholdning med enkle stemmekommandoer eller ved hjælp af en otte tommers touch farveskærm.

Det kræver ikke andet end tryk på en knap og udsagnet ’jeg er sulten’, før systemet, automatisk, lister alle restauranter i nærheden. Dernæst er det kun et spørgsmål om at sige adressen på den valgte restaurant før systemet, automatisk, kobler op til GPS’en for en kørselsanvisning.

SYNC 2 byder på et helt nyt navigationssystem, som giver mulighed for informerende split-billeder på skærmen – for eksempel i forbindelse med komplicerede afkørselsforhold eller hvis man ønsker at se 3D-billeder af omgivelserne. Vejnavne kan blive læst højt eller man kan forbinde sig til Michelins rejseguide. Systemet giver ligeledes mulighed for at tilkoble forskellige digitale enheder, for eksempel via to USB-porte.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start