Toyota - Toyota har de mest tilfredse bilkunder
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Toyota har de mest tilfredse bilkunder

De mest tilfredse bilkunder kører i Toyota
13/10-2014 kl. 14:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det viser en ny stor dansk undersøgelse, der har taget pulsen på kunderne hos 228 retail- og servicevirksomheder. Ud over at være bilmærket med de mest tilfredse kunder i Danmark ligger Toyota for første gang også i top-10 blandt alle danske virksomheder.

Toyota er det bilmærke i Danmark, der er bedst til at skabe loyale kunder og give dem gode oplevelser. Det viser den nye dansk undersøgelse Customer Centric Score 2014 foretaget af kommunikationshuset Brandhouse i samarbejde med Dansk Erhverv og YouGov.

Undersøgelsen er gennemført i maj og juni i år som en webanalyse, hvor over 18.000 kunder er blevet bedt om at vurdere, hvor god en oplevelse de har haft i mødet med en lang række virksomheder – og hvor loyale de er. Her placerer Toyota sig altså som det bilmærke, der har de mest tilfredse kunder.

Der indgår 228 danske retail- og servicevirksomheder i undersøgelsen fordelt på 13 forskellige brancher. Toyota scorer 65 point, hvilket er en forbedring på fem point sammenlignet med resultatet i fjor. Dermed rykker Toyota for første gang også ind i undersøgelsens top-10 blandt alle 228 undersøgte virksomheder. Den samlede score er beregnet som et gennemsnit af kundeoplevelsesscoren og loyalitetsscoren.

Det er langt fra første gang, at Toyota markerer sig helt i top, når det handler om kundernes tilfredshed med forhandlere og værksteder. Toyota har således på disse to områder 12 år i træk indtaget førstepladsen i en anden stor dansk tilfredshedsundersøgelse AutoIndex, som bilejernes interesseorganisation FDM og Loyalty Group står for.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start