Toyota støtter Knæk Cancer med hybridbil
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Toyota støtter Knæk Cancer med hybridbil

Ved at støtte det gode formål med bare 100 kr., har man mulighed for at vinde en spritny Toyota Yaris.
16/10-2015 kl. 09:33
Anslået læsetid: 2 Minutter

Når Kræftens Bekæmpelse og TV 2 sætter fokus på kræft med kampagnen Knæk Cancer i ugen efter efterårsferien, bidrager Toyota Danmark til indsamlingen med en spritny Toyota Yaris hybridbil, som man har mulighed for at vinde ved at støtte det gode formål med bare 100 kr.

Kræft er en alvorlig sygdom, og ethvert fremskridt i forskningen for at komme den frygtede sygdom til livs er prisværdigt. Derfor bidrager Toyota Danmark med en spritny Toyota Yaris hybridbil, når Kræftens Bekæmpelse og TV 2 i ugen efter efterårsferien sætter fokus på kræft gennem kampagnen Knæk Cancer og bl.a. samler ind i den gode sags tjeneste.

Den miljørigtige præmiebil fra Toyota er af modellen Yaris Hybrid Limited, der kører på en kombination af el og benzin, men som man aldrig skal lade op. Det sørger bilen nemlig automatisk selv for under kørslen. Yaris Hybrid Limited er spækket med lækkert udstyr som bl.a. automatgear, klimaanlæg, bakkamera, fartpilot, læderrat, multimediesystemet Toyota Touch 2, LED-lygter samt meget mere.

Herudover kan man som vinder af hybridbilen se frem til ekstra lave driftsomkostninger, da Yaris Hybrid kører op til 32 km per liter benzin ved bykørsel, og udmærker sig med en halvårlig ejerafgift på kun 310 kr.

Vinderen af præmiebilen Yaris Hybrid Limited udtrækkes fredag morgen i kampagneugen i Go’morgen Danmark og ringes op lørdag morgen direkte i programmet. Man kan allerede fra 18. oktober og i hele ugen op til udlodningen med god samvittighed øge sine vinderchancer ved at sende en eller flere sms’er med teksten HYBRID til 1234. Med hver sms donerer man 100 kr. til den gode sag og er altså herudover med i puljen med chance for at vinde en ny Toyota-hybridbil.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start