Velkørende mikro-bil
Efter stor succes forlænger Ford kampagnen på Ford Ka og giver prisen en opstramning.
Ford Ka har gennem en del af 2013 besat titlen som Danmarks billigste bil. Ford forlænger tilbuddet og giver samtidig prisen en opstramning, så du nu kan få en spritny Ford Ka til kun 69.860 kroner. Tilbuddet på den fikse, økonomiske og velkørende by-bil gælder resten af året.
Prisjusteringen er en konsekvens af Fords succes i de første fem måneder af 2013 hvor Ford har solgt 1.739 Ford Ka. Til sammenligning solgte Ford i samme periode sidste år 747 – det er en stigning på over 132 procent.
Der er ikke tale om et lagersalg, men om et ubetinget salg af samtlige Ka-modeller i alle farver og udstyrsniveauer som løber frem til udgangen af året.
Ford Ka Trend 1,2 benzin med 69 HK kan fås fra 69.860 kroner ex levering. Modellen har ABS, ESP, startspærre, Isofix-beslag, forsinket sluk af forlygter, højdejusterbart rat og Ford Auto-Start-Stop som standard. Den ruller hele 20,4 km pr. liter benzin ved almindelig blandet kørsel og udleder 115 gram CO2 pr. kørt kilometer. Med 580 kroner er den årlige ejer-afgift tilsvarende beskeden.
Ford Trend+ med samme motor kan fås fra 77.380 kroner ex levering. Denne model byder på ekstra features som for eksempel elektrisk betjente sideruder, 4-vejs justerbart førersæde og fjernbetjent centrallås.
Udstyrsmodellen Ford Ka Titanium, som fås fra 93.590 kroner ex levering byder på ekstra-udstyr som for eksempel et audio-system med radio/CD-afspiller, manuel aircondition, tågeforlygter, avanceret tripcomputer, kabinelys med forsinket slukkefunktion og 50/50 split-bagsæde.
Der er mulighed for at bygge sin helt egen Ford Ka. Listen over ekstraudstyr er lang og omfatter for eksempel et luksus audio-system med op til seks højttalere, subwoofer og forstærker og mulighed for tilslutning af iPod eller MP3, automatisk klimaanlæg, sædevarme eller parkeringssensor. Der er desuden 11 forskellige farver at vælge imellem.
Det er også muligt at finansiere din Ford Ka gennem Ford Credit fra kun 795 kroner per måned. Læs mere om alle detaljerne for tilbuddet på Fords hjemmeside.