Volkswagen Cross UP! - Mirkobil med machoappeal
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Volkswagen Cross UP!

Mirkobil med machoappeal
14/02-2013 kl. 13:45
Anslået læsetid: 1 Minutter

Efter Touran, Golf Plus og Polo føjer Volkswagen nu up! til viften af Cross-modeller, der alle er kendetegnet ved at have et stænk af offroad-appeal i designet.

Cross up! adskiller sig fra de øvrige up!-modeller ved en stribe markante designdetaljer, der ved første øjekast giver modellen sin egen karakter. En øget frihøjde, skærmkanter og dørvangere i sort plastik, en frontkofanger med alu-farvet indlæg og beskyttelsespaneler nedenunder giver cross up! en snert af offroad-appeal. Udover disse detaljer er sidespejle og tagræling lakeret i mat sølv, og 16″ tommer cross-aluminiumsfælge med dæk i dimensionen 185/50 giver bilen et robust look.

Atmosfæren i interiøret har fået et pift med sæder i et specielt betræk, der fås i rødt eller anthrazit, og instrumentbordet kan specificeres i rødt, sort eller mørk sølv. Rat og håndbremse er beklædt i sort læder med farvede syninger, og instrumenter og ventilationsdysere er dekoreret med kromkanter, og endelig er dørtrinene forsynet med cross up! skrift.

Cross up! kører med en 75 hk stærk 3-cylindret benzinmotor og 5-trins manuel gearkasse.

Der er foreløbig ingen planer om at introducere cross up! i Danmark.

Del med en ven

0 personer snakker om “Volkswagen Cross UP!

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start