Volkswagen introducerer nyt privatleasingprogram
Priserne starter ved 1.999 kr./mdr.
Frihed ved privatleasing
Når man vælger at lease sin bil gennem Volkswagen, vælger man samtidig en række bekymringer fra. Fx skal man ikke længere bekymre sig om værditab på bilen, da Volkswagen overtager bilen efter 3 år. Ligeledes kender man de faste månedlige udgifter, da privatleasingkontrakten også indeholder Volkswagens service- og reparationsaftale og skulle man komme ud for et uheld, køre i grøften eller fx løbe tør for brændstof, er leasingbilen også omfattet af Volkswagens Mobilitetsservice, der både hjælper på de danske og langt de fleste europæiske veje. Med andre ord, er der med en privatleasingaftale fra Volkswagen indbygget en stor frihedsgrad. Ikke mindst både bevægelses- og bekymringsfrihed.
Fire i fokus
Volkswagen tilbyder fire modeller på det nye privatleasingprogram. Fælles for modellerne er, at de alle leveres med den såkaldte DK-pakke og metallak integreret i leasingydelsen. Ligeledes er levering naturligvis inkluderet. Alle privatleasing-tilbuddene er generelt gældende for tre år/45.000 km, men kan justeres efter individuelt behov med fx flere kilometer eller ekstra ydelser inkluderet. Udover dette, og det solide Volkswagen grund-DNA, har de tilbudte leasingmodeller ikke mange fællestræk, men spænder derimod bredt – fra sparegrisen Polo BlueMotion til livsnyderen Beetle Cabriolet.
Ekstra langt pr. krone: Polo fra 1.999 kr./md.
Volkswagen tilbyder den brændstofbesparende Polo BlueMotion i privatleasingprogrammet allerede fra 1.999 kr./md. I denne version kan Polo køre helt op til 29,4 km på en liter diesel. Polo tilbydes også i den lidt større 1,6 TDI-version med 90 hk, der formår at køre 27 km/l, her hedder standardudstyret Comfortline og den månedlige leasingydelse er 2.199 kr. Ønsker man sig en Polo med benzinmotor, tilbyder Volkswagen også dette: her er det en 1,2 TSI-motor med 90 hk, der driver værket. Leasingydelsen lyder på 2.049 kr./md. og forbrugstallet lyder på 19,6 km/l.
Fælles for alle tre Polo-varianter er deres høje udstyrsniveau, der bl.a. omfatter aircondition, læderrat og multifunktionsanlæg. Til Polo indeholder DK-pakken, der er omfattet i leasingydelsen bl.a. tonede ruder bagtil, forlygte-vaskeanlæg, nedblændeligt bakspejl og regnsensor. Alle Polo-modeller har en engangsydelse på 20.000 kr.
Sikker og stilsikker: den nye Golf fra 2.649 kr./md.
Golf er kommet i syvende generation og er også en del af det nye privatleasingprogram fra Volkswagen. I alt har Volkswagen sat fem varianter af den nye Golf på leasing-programmet: én benzinmotor og fire dieseldrevne Golf. Den laveste leasingydelse på Golf starter allerede ved 2.649 kr./md. Her får man den selvsikre 1,4 TSI-motor med 122 hk i Comfortline-versionen. Diesel-versionerne er på 1,6 og 2,0 l og yder hhv. 105 eller 150 hk. Hertil kan man vælge, om man ønsker med eller uden DSG-gear. Leasingpriserne for dieselversionen starter ved 2.949 kr./md. og forbrugstallene varierer mellem 22,2- 26,6 km/l. Som standard har diesel-modellerne Comfortline-udstyret, der bl.a. omfatter komfortsæder, aircondition, kørecomputer og tågeforlygter. Da DK-pakken er integreret i leasing-ydelsen får man en meget veludstyret bil med bl.a. parkeringssensor for og bag, nedblændeligt bakspejl og coming/leaving home-funktion.
Ønsker man luksus-udgaven af Golf kan man for 4.549 kr./md. vælge en 2,0 TDI med 150 hk og DSG-gear i highline-udstyrsvarianten. Med bl.a. træthedsregistrering, multikollisionsbremse, bakkamera og tågeforlygter med drejelys, får man her en bil, der både er ekstremt sikker og selvsikker. Highline udstyret omfatter også det helt nyudviklede Radio Composition Media-system, med 5,8” farve touch-screen med bl.a. mobilforberedelse. Systemet betjenes via. bilens multifunktionslæderrat. Hertil kommer 16” Dover-fælge og sportssæder, for blot at nævne et par highlights ved Golf Highline. Engangsydelsen på alle Golf-modellerne lyder på 25.000 kr.
Livsglæde på leasing: The Beetle fra 2.499 kr./md.
Volkswagen har med Beetle og Beetle Cabriolet sat både livsstil og livsglæde på leasingprogrammet. Beetle starter ved en leasingydelse på 2.499/md., her får man den effektive 1,2 TSI-motor med 105 hk. Men frem for alt får man med The Beetle en rendyrket livsstilsbil, der om nogen bærer Volkswagens grund-DNA. Med Beetles retro-look, der formår ikke at kippe over i kitch får man en sympatisk bil, der emmer af historie, men samtidig indeholder al Volkswagens nyeste teknologi. The Beetle tilbydes på det nye leasingprogram i to diesel- og to benzin-varianter, udover den omtalte 1,2 TSI, drejer det sig om en 1,4 turbobenziner med 160 hk og to turbo-dieselmaskiner, 1,6 TDI/105 hk og 2,0 TDI med 140 hk under hjelmen, sidstnævnte har desuden DSG-gearet som standardudstyr. Alle Beetle leveres i det mellemste udstyrsniveau, kaldet Design, hvor man bl.a. får 16” letmetalfælge, tågeforlygter med kurvelys, instrumentpanel lakeret i bilens farve, specialdesignet multifunktionslæderrat og aircondition. The Beetle er skabt til dem, der vil udtrykke sig individuelt og køre langt på literen. Med god stil.
Vil man sætte streg under såvel livsglæde som køreglæde, tilbyder Volkswagen også Beetle Cabriolet på privatleasing-programmet til 3.999 kr./md. Med til leasingydelsen hører ikke bare frihed og åben himmel ad libitum, men også en ultimativ ny-klassiker. Beetle Cabriolet kombinerer klassiske design-detaljer med Volkswagens design-DNA anno 2013. Udstyret med den effektive 1,2 hk TSI-motor med 105 hk, går den nyeste teknik hånd i hånd med den emotionelle arv fra ur-Boblen. Beetle Cabriolet smider toppen på under 10 sekunder og dette med en hastighed på op til 50 km/t. Både Beetle og Beetle Cabriolet har en engangsydelse på 25.000 kr.
Se hele Volkswagens privatleasingprogram, samt fordele og betingelser på: