Volkswagen up! - Kåret som Årets Bedste
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Volkswagen up! kåret som Årets Bedste

Volkswagen up! er fortsat nr. 1. på den danske salgsliste
16/12-2013 kl. 09:15
Anslået læsetid: 2 Minutter

Berlingske Medier har gennem den seneste måned kåret deres – og læsernes – valg af Årets Bedste Biler i en håndfuld kategorier. I mikro-segmentet, der her til lands udgør hele 33 % af det samlede personbilssalg, strøg up! ind som vinder. Berlingskes motorredaktør Gert C. Nielsen udtaler for valget af up!: ”up! er en lille, men meget velkørende bil, den er praktisk og så kan den fås til en rimelig pris.”

Meget tyder på, at det ikke blot er Berlingskes motorredaktion, der kan se up!s kvaliteter, alene i år har Volkswagen-forhandlerne udleveret hele 11.760 stk. up!, og up! kan med det flotte salgstal i ryggen fortsat kalde sig salgs-statistikkens konge, med et solidt forspring til listens nr. to. Volkswagen up! lå også sidste år nr. 1 på den danske salgsliste med hele 10.637 solgte eksemplarer på blot 10 måneder – da bilen først blev introduceret på det danske marked i marts måned 2012. Dermed er up! blevet en sand folke-vogn, som danskerne i høj grad har taget til sig. Livsstilsekspert og motorredaktør på Euroman Christian Grau er da heller ikke i tvivl om grunden til danskernes forkærlighed for up!: ”up! er den første billige bil, der ikke får dig til at føle dig nærig. Den har alt det du har brug for: bluetooth, navigation, lækkert interiør. Den er tilvalgt minimalisme og ikke bare et spørgsmål om at vælge markedets billigste bil. Det gør up! cool og lækker.” Det er da heller ikke første gang, at up! bliver hædret for sine talenter, sidste år løb Volkswagens lille storsællert med titlen som ”Årets Bil 2013”, der uddeles af Motorjournalisternes Klub Danmark. Volkswagen up! udgør i dag ca. 7% af det samlede danske personbilssalg. up! fås i dag både med konventionel benzinmotor med hhv. 60 eller 75 hk, som el-bil under navnet e-up! og som gas-bil med navnet eco-up! Prisen for en Volkswagen up! starter ved 89.997 kr.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start