Verdenspremiere: Alt du skal vide om den nye Toyota Aygo
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Verdenspremiere: Alt du skal vide om den nye Toyota Aygo

Fokus på komfort, brændstoføkonomi og design viser verdenspremiere på ny Toyota Aygo
06/06-2018 kl. 21:00
Anslået læsetid: 5 Minutter

Toyota Aygo har været godt sælgende på det danske marked i de sidste mange år. I 2017 kun overgået af VW Up! i mikrobilssegmentet. Kombinationen af konkurrencedygtig pris, friskt design og en forventning om kvalitet og gensalgsværdi har holdt Aygo’en højt på salgsstatistikkerne. Faktisk er Danmark det sjette største Aygo-marked i Europa målt på antal solgte – selvom der er mange europæiske lande med langt større befolkningstal. Måske netop derfor var København valgt til den internationale præsentation af den 2018-opdaterede Aygo. MagaCin var med for at se hvad den nye model byder på.

Design

Mikrobilerne er designmæssigt ofte forholdsvist vovede i forhold til design og farvevalg. Og Aygo’en har også fået en større opdatering af designet. Fronten er stadig domineret af et X, men nu har det fået et mere tredimensionelt præg. LED-forlygterne har fået et mere signaturlignende præg – ligesom baglygterne i øvrigt. Der er kommet muligheder for at personalisere sin Aygo med farvevarianter under eksempelvis lamperne og på sidespejlene. Individualiseringen af mikrobilparken har for alvor fået fat i markedet, som vi i øvrigt også ser med de mindre SUV’er og crossoverne.

 

I kabinen er der kommet mulighed for smartphone integration på den syvtommers touch-informationsskærm. Det koster 5000 kr, undtagen i udstyrsversionerne X-Cite,X-trend og X-clusive .Det virker sammen med Apple Carplay og Android Auto.

Selve speedometer og oplysninger til føreren er flyttet til et opdateret dashboard, hvor al information er koncentreret på begrænset plads. Det fungerer fint efter tilvænning.

Teknologi og motor

Ved kørsel bemærkede vi at kørestøjen var mindre end vi var vant til fra andre mikrobiler. Og ganske rigtigt har Toyota øget lydisoleringen og eksempelvis ændret motorens knastaksel, for at give færre vibrationer. Og hvis vi bliver ved motoren, er den også blevet optimeret og har fået dobbelt indsprøjtning samt bedre køling af cylindre og EGR-ventil. Det har givet tre ekstra hk at gøre godt, så den nu har 72 hk, og tilmed et lavere brændstofforbrug. Den er nu opgivet til 26 km/l, vel og mærke efter den nye og skrappere WLTP-forbrugsnorm – hvorefter det for nemheds skyld er omregnet til et såkaldt “korreleret” NEDC-tal.  Og hvis ellers kørecomputeren har et nogenlunde retvisende billede skulle det ikke være svært at opnå. Ved kørsel med masser af bundgas og accelerationer (vi bliver jo nødt til at teste motoren), havde vi et gennemsnit på omkring 20 km/l – og det var alt andet end brændstoføkonomisk kørsel.

Affjedringen har også fået mindre ændringer for at give en bedre køreoplevelse. Og Aygo’en er letkørt og styrer godt og præcist, uden det på nogen måde føles sportsligt. Mere behageligt forudsigeligt, så man kan regne med bilen kører derhen hvor man beder den. Bilens størrelse gør dog, som med de fleste mikrobiler, at den krænger i skarpe kurver ved høj fart – typisk tilkørsler til motorveje. Hvis man kører med almindelig hastighed er det ikke et problem.

Sikkerhed

Automatisk nødbremse og vognbaneassistent skal tilkøbes, undtagen i højeste udstyrsversion. Men nye funktioner som bl.a. automatisk advarselsblink med blinklys ved kraftige opbremsninger og dæktrykskontrol er nu standard. I kabinen er der bl.a. seks airbags og pedaler og ratstamme er deformerbare i tilfælde af sammenstød.

Hvad med prisen?

Startprisen for den opdaterede Aygo bliver 90.000 kr inkl. levering for den mest skrabede model. Men Toyota forventer et godt salg af udstyrsmodellen X-cellence 120.000 kr, som bl.a. byder på bakkamera og som noget forholdvist ukendt for mikrobiler, også lædersæder. Aygo bliver tilgængelig i flere udstyrsversioner til flere specifikke målgrupper, eksempelvis forventes X-cite at appellere særligt til kvinder, mens X-trend med typisk mere mørke farver forventes at appellere til mænd.

Tidligere har Toyota Aygo, Citroen C1 og Peugeot 108 været mere eller mindre samme bil, med forskellig indpakning. Men denne opdatering er kun for Aygo – Citroen C1 og Peugeot 108 følger ikke automatisk efter.

Som noget nyt vil Toyota forsøge sig med et All-inclusive koncept, hvor man fra eksempelvis 2000 kr om måneden får en Aygo i udstyrsniveau X-play med GO-pakke, inkl. finansiering, forsikring, og service. Andre udstyrsvarianter har andre priser. Det henvender sig særligt til førstegangskøbere, som vil kende de faktiske udgifter pr måned så godt som muligt.

Specifikationer:

SUSPENSION
Front MacPherson strut
Rear Torsion beam


STEERING
Type Rack & Pinion
Additional feature Electric Power Steering (EPS)
Overall ratio  14.3 (on 14 inch) / 14.4 (on 15 inch)
Lock to lock 2.75 (on 14 inch) / 2.60 (on 15 inch)
Min. turning circle (m) 9.6 (on 14 inch) / 10.2 (on 15 inch)


TRANSMISSION
Type M/T


GEAR RATIOS
1st  3.545
2nd  1,913
3rd  1.310
4th 973
5th  804
Reverse 3.214
Differential gear ratio (:1) 3.550


PERFORMANCE
Max. speed (km/h) 160
0-100 km/h (sec) 13,8


FUEL CONSUMPTION
Combined (l/100 km) 3,8
Fuel tank capacity (l) 35


CO2 EMISSIONS
Combined (g/km) 86


VEHICLE WEIGHT
Curb weight (kg) 850 – 915
Gross vehicle weight (kg) 1,240


EXTERIOR DIMENSIONS
Overall length (mm) 3,465
Overall width (mm) 1,615
Overall height (mm) 1,46
Front overhang (mm) 685
Rear overhang (mm) 440
Wheelbase (mm) 2,34
Tread (mm) front 1,43
Tread (mm) rear 1,42
Drag coefficient (Cd) 0.28
Wheel size (inch) 14×4 1/2J  or   15×4 1/2J
Tyre size 165/65R14 79T  or  165/60R15 77H


INTERIOR DIMENSIONS
Interior length* (mm) 1,630
Interior width (3/5-door mm) 1,250 / 1,300
Interior height (mm) 1,205 (normal) – 1,155 (canvas top)
Couple distance (mm) 806
Luggage space (liter) 18

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start