Djurs Hytteby & Camping

Jeg ankom til Djurs Hytteby en dag i slutningen af maj 2016. Vejen dertil er enkel – man kører fra Randers mod Grenå og drejer fra mod Nimtofte. Så rammer man pladsen efter yderligere et par km.

Første indtryk

Det syn der mødte mig var på mange måder betagende. Jeg følte mig hensat til en anden tid – faktisk tilbage til min første oplevelse med en campingplads helt tilbage i 1978.

Receptionen var lukket. Der var ikke et menneske at skue. Det eneste tegn på liv var lyden af en kraftig plæneklipper, der kom længere nede fra pladsen.

Jeg ringede på en klokke over døren til receptionen og kort derefter kom lejrchefen ud fra bygningen ved siden af.

Efter den indledende præsentation spurgte han: “kan du drikke en pilsner?”. Jeg takkede ja, og vi satte os ind i det lille fælleskøkken ved siden af receptionen. Hvad mere kunne man næsten ønske sig? Skønne omgivelser, en kølig pilsner og en god snak.

Lejrchefen Knud Simonsen

Lejerchefen hedder Knud Simonsen. Han har etableret pladsen for ca. 25 år siden. Han er uddannet arkitekt. Derudover er han også forfatter og foredragsholder. Han har netop udgivet en bog med titlen “Tilstandsrapport”. Den handler om et lille samfund på Djursland, der er gået i stå.

Han ved en masse om lokal (og anden) historie og jeg gætter på, at han er et menneskeligt svar på en Googlesøgning om Nimtofte og Djursland – bare bedre og langt mere underholdende.

Campingrådet

Knud Simonsen er ikke en mand, der vælger den nemmeste vej, når han samtaler. Han taler gerne, udfordrer konstant og prikker verbalt, alene med det formål at provokere lidt. Selv om han er “tændt”,når han taler, ligger humoren altid og lurer bag det hele.

Noget af det første vi talte om, var tilhørsforholdet til Campingrådet eller rettere mangel på samme. Knud Simonsen har været medlem hos rådet frem til for ca. 3-4 år siden, hvor han valgte at melde sig ud. Årsagerne var mange. Et eksempel var dog, at campingrådet blander sig i  ting, som ofte slet ikke giver mening.

Campingpasset får ikke mange stjerner hos ham. Da jeg spurgte til den forsikring, som rådet bruger som salgsargument, grinte han. Han fortalte, at han selv havde købt en tilsvarende forsikring – altså en forsikring der dækker skader på campisters udstyr lavet af andre campister , som ikke selv har en ansvarsforsikring. “Den koster mig stort set ingenting”, fortalte han.

Essensen af det hele var, at han ikke er medlem af Campingrådet og folk er derfor velkomne også uden et campingpas. Man kan se mere om pladsen på hjemmesiden: Djurs Hytteby og Camping.

Jeg vil gerne supplere op med mine oplevelse i det følgende.

Pladsen

Djurs Hytteby og Camping's indretning virker meget gennemtænkt. Enhver campist har nok oplevet pladser, der bærer præg af udvidelser og forandringer, der etableres tilfældigt efter behov. Det gælder ikke her. Djurs Hytteby bærer i høj grad præg af at være etableret ud fra en samlet vision. Pladsen er blevet udvidet med tiden, men ikke ud fra tilfældige principper. Knud Simonsens baggrund som arkitekt, fornægter sig ikke. 

Fællesbygningerne er holdt i rødmalet træ, dog med en enkelt hvid “streg” hist og pist. Beliggenheden i skoven gør, at man næsten ikke kan undgå at tænke på svenske ødegårde og den stil, der præger dem.

Ved indgangen kommer man til receptionen, hvor der som sagt også er et fælleskøkken. På den modsatte side af vejen ligger en bygning med plads til måske 60-100 gæster til foredrag eller større fester. Fortsætter man ned forbi denne, har man campingpladsen til venstre og legeplads med hoppepude, svimmingpool, boldbane og bålplads til højre. En lille å skærer sig gennem området og deler det op i logisk sammenhørende enheder. Længere nede bag boldbanerne er der en fiskesø med et “økologisk filter”, som Knud eksperimenterer med at få til at fungere optimalt.

Pladsen ligger i et skovområde, hvilket betyder, at scenarierne hele tiden skifter, mens man bevæger sig rundt derude. Der er små broer, masser af fugle og sikkert også vildt. Det er ubeskriveligt, hvor dejligt det er. Det bør opleves.

Pladsens målgruppe(r)

Jeg blev lidt overrasket, da han fortalte, at en primær målgruppe er børnefamilier. De kommer til pladsen på grund af Djurs Sommerland. Jeg havde forestillet mig en helt anden type besøgende. Det skyldes til dels, at man har isoleret mange aktiviteter i et hjørne af pladsen og resten af området står meget fredfyldt hen.

Når jeg tænker mere over det, giver det rigtig god mening. Familierne får alt det nyeste inden for “action”, når de besøger Djurs Sommerland med al det glimmer og den larm, der følger med sådan et sted. Når de er tilbage på pladsen, kan de så opleve de mere traditionelle aktiviteter i fredfyldte omgivelser.

Jeg er overbevist om, at også ungerne elsker dette lille paradis.

Ud over børnefamilierne er det en plads, som alle kan få fornøjelse af at besøge både i og uden for højsæsonen.

Aktiviteterne

Knud Simonsen viste mig med nogen stolthed en liste over aktiviteterne på pladsen i den kommende sæson. “Det her får man ikke stjerner for, selv om det giver gæsterne gode oplevelser”, sagde han.

Der er traktorture i området med en lille gummivogn, bålaftener og familierundbold, som går igen mange gange. Derudover er der aktiviteter, som kun sker én gang på en sæson. Det er foredrag om Djurslands historie, vinsmagning, byvandring, grisefest, biksemad og BogCafé.

Min oplevelse på pladsen

Der var endnu ikke mange gæster, da jeg var der. En enkelt sad inde i et fortelt og læste. Det var det, jeg så. Pladsen åbner reelt midt i juni måned. Når skoleferien begynder, ser det hele helt anderledes ud.

Som jeg skrev i indledningen, så føler man sig hensat til en anden tid, når man er på pladsen. Det sagt i den mest positive ånd. Det emmer af fred og ro og omgivelserne er fantastiske. Man stresses ikke af kaotisk organiserede skilte, eller andet, der bryder det gennemgående tema på pladsen.

Jeg er vild med stedet og jeg vil gerne opleve Knud Simonsen som lejrchef, foredragsholder og fortæller. Jeg vil også gerne opleve at stå op og gå ud af min campingvogn i de omgivelser og sidde sammen med min kone og indtage morgenkaffen, mens vi nyder den natur, der omgiver det hele.

Tak til Knud  Simonsen for at tage sig tid til at fortælle om pladsen.

Bemærk!

Når jeg besøger en campingplads, går jeg ikke systematisk rundt og banker på vandrør, eller leder efter spindelvæv og støv. Man skal derfor ikke se, det jeg skriver som en klassificering – slet ikke. Jeg forsøger derimod efter bedste evne at gengive den stemning, jeg fornemmer på stedet. Hverken mere eller mindre.