Garmins GPS er specielt udviklet til campingfolket
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Garmin Camper 770 LMT-D – Unboxing

Hvis du også bruger GPS, når du kører afsted på campingferie, har du måske også oplevet, at de fleste GPSer er bygget til "normale køretøjer".
18/09-2017 kl. 06:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Jeg ejer en Garmin Nüvi 2589, som jeg har været rigtig glad for i vel snart 2 år. Det er en fin GPS med livslang opdatering af kort i Europa.

Den har dog nogle “særheder”, som har undret mig mange gange. Det har inspireret mig til at lede efter et alternativ, som kan støtte mig lidt bedre, når jeg har campingvognen med.

Campister kan ikke køre 130 km/t.

GPSen kan som eksempel ikke tage højde for, at jeg maksimalt kan køre med 100 km/t. Således skal jeg altid skønne mig frem, når GPS fortæller mig at det tager 4,5 timer at køre fra A til B. Den beregner nemlig tiden med udgangspunkt i, at jeg kører i en almindelig personbil og med de hastigheder, der gælder for en sådan. Og der er ingen indstillinger i GPSen, hvor jeg kan ændre på de ting.

Garmins bud

Vi har lånt en Garmin Camper 770 LMT-D af Garmin Danmark. Denne GPS er “skræddersyet” til campister. Således kan den f.eks. tage højde for vognens dimensioner og undgå veje med f.eks. lave broer, eller for smalle passager.

Den har også indbygget en oversigt over alle ACSI-campingpladser, så man nemt kan finde en egnet campingplads.

Den har også andre smarte faciliteter, som vi vil fortælle mere om, når vi har haft lejlighed til at afprøve den.

Unboxing

I første omgang bringer vi denne lille unboxing (udpakning) video, som illustrere hvad der findes i kassen.

NB! I videoen nævner jeg et Sim-kort. Det er en fejl. Det er et SD-kort til lagring – ikke et telekort.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start