Randbøldal Camping

Den frie pladshund Happy

Vi møder det venlige ejerpar Danuta og Eigil Sørensen samt den søde og rolige pladshund Happy, der tydeligvis lever et frit og godt hundeliv her på stedet.

Om indehaveren

Eigil på 73 år har haft pladsen i 28 år, mens Danuta kom til på et senere tidspunkt. Eigil har tidligere haft 2 andre campingpladser: Gudenå Camping og Vonsild Camping.

Som ung arbejdede Eigil et års tid inden for landbruget, inden han gik i lære som tømrer. En uddannelse han blev færdig med som 21-årig. Det blev til 20 år som tømrermester, før Eigil fik sin første campingplads ved lidt af en tilfældighed: Som tømrermester havde han stået for et byggeri af en svømmehal i forbindelse med en campingplads. Men campingpladsejeren viste sig at have problemer med økonomien, og kunne ikke betale Eigil for arbejdet, så Eigil overtog hans plads i stedet for.

Om campingpladsen

Randbøldal Campingplads blev grundlagt før 2. verdenskrig. Den er beliggende i den utrolig flotte natur i området mellem Vejle og Billund. Pladsen ligger i en dal, omgivet af skrænter, bøgetræer og en mindre sø, hvor man kan bade. Eigil fremhæver, at man uanset vejr og vind altid kan finde læ på pladsen. Pladsen henvender sig både til børnefamilier med masse af aktiviteter fra vandrutchebaner til sandkasser og karuseller, og til seniorer, der vil have fred og ro og flot natur.

Campingpladsen har åbent hele året. Der er 125 pladser, heraf ca. 40-60 fastliggere og 40 udlejningshytter. Eigil fortæller, at de ved siden af de traditionelle campingaktiviteter desuden har 2 rum og gode køkkenfaciliteter, som de låner ud til bl.a. familie- og fætter-kusinefester.

Dyreliv ude og inde

Vi bemærkede, at der på alle hytter og på væggene ved fælleshuset er malerier af dyr. Danuta forklarer, at hun synes pladsen tidligere var for kedelig. Men så fik de heldigvis besøg af en kvindelig kunstner og campist i 2008, som gerne ville bidrage til at gøre den spændende. Noget af det særlige ved malerierne er, at de udelukkende portrætterer de dyr, som findes i områdets frie natur. Dog med en enkelt undtagelse, nemlig et maleri af afrikanske dyr uden for restauranten.

Naturen

Natur er i det hele taget et kodeord for Randbøldal Camping og dens ejere: I omgivelserne er der skov, hede og lyng. Vejle Ådal, Hærvejen og Margueritruten gør pladsen til et oplagt mål for vandrere og cyklister. Har man ikke sin egen cykel med, kan man leje en på campingpladsen. I området er der mange små attraktioner, herunder f.eks. Frederikshåb Vindmøllepark, Randbøldalmuseet, Egtvedpigens grav og meget mere. Er man mere til det større, ligger Legoland, Lalandia og Givskud Løvepark i nærmområdet.

Adgangsforhold

Vi havde svært ved at finde pladsen, da vi ankom dagen før. Vi måtte bakke campingvognen ud og ind af nogle indkørsler, og de tililende husejere fortalte, at det ikke var første gang, at de havde besøg af en vildfaren campist. Men det har Eigil en rigtig god forklaring på: Det er den moderne teknik, der fejler! GPS-erne har nemlig ikke opdaget, at den oprindelige vej til pladsen – Den Gamle Mælkevej – hvor der tidligere kørte en mælkemand med heste til de 6-7 husmandssteder i området, er blevet nedlagt.

Fremtiden

Nu skal man dog ikke tro, at Eigil er modstander af teknik og fremskridt – tværtimod er ideerne mange. Han er faktisk lidt ked af, at der nok er flere ideer og spændende planer, end der er år tilbage i hans liv at udføre dem i. Men heldigvis er der en søn i 30-erne, der på et tidspunkt kan overtage Eigils plads. Fremtiden er udlejning af luksuslejligheder, siger Eigil. Store lejligheder på måske op til 50 m2 med hele udstyret af moderne bekvemmeligheder. Men det må blive i sønnes tid. En anden søn har hotel i Billund. Eigil priser grundæggerne af Billund Lufthavn, som dem, der har sørget for levebrødet i hans familie og for de mange andre i området, der arbejder i turistbranchen.

Meget få regler

Noget af det særlige ved Randbøldal Camping er manglen på regler – noget som Eigil lægger meget vægt på. Han vil ikke være den strenge ejer – det skal være en fri plads uden unødige bindinger. Der er ingen bom ind til pladsen. Der er ingen nøglekort. Der er fri adgang på alle tidspunkter. Man kan slå sig ned lige der, hvor man selv har lyst. Er man fastligger og natteravn, kan man få sin nøgle lagt i en pose ved receptionen. Der er ingen middagspause med lukkede faciliteter. Der er gratis bad. Der er heller ikke regler for, hvornår man skal være stille og gå i seng. Men nu skal man ikke tro, at dette giver kaos. Eigil har kun én gang i sin tid som chef måtte bortvise en mand, og det var fordi han opdagede, at han slog sin kone.

Både fred og ro og masser af liv

På pladsen, hvor vi selv ligger, er der stort set ikke andre lyde, end susen i træerne og fuglesang. Så det er absolut muligt at få fred og ro, hvis det er det, man ønsker. Til gengæld var der alt det liv, man kunne ønske sig, da vi var på besøg i restaurant og fælleshusene i går aftes. Her var der en herlig tumult af mennesker og aktiviteter,  som man ikke altid møder på de mere konceptualiserede pladser: Der var børn, der legede – i sandkasser, på rutchebaner og i legehuse. Voksne, der grillede. Der var fadøl og is i rigelige mængder. Små grupper, der sad sammen og hyggede sig. Børnefamilier, der kørte rundt på mooncars og andre køretøjer. Hunde. Ældre mennesker, der i sindigt tempo gik hånd i hånd rundt og kiggede på det hele. Som nyankommen til en plads kan man godt bruge lidt tid på at sætte sig ind i regler og rammer og forsøge at aflæse, hvordan de andre gæster griber tingene an. Men ikke på denne plads. Her var det nemlig tydeligt, at vi bare kunne komme og gøre, som vi selv havde lyst til, og at vi bare var en del af det hele med det samme.

Her har vi det godt

Fastliggeren Karl, som har boet her i de sidste 10-15 år, støder til og supplerer: “Vi har det godt her, for vi har frie tøjler”.  Eigil fortæller, at der er en gæst, som har været fastligger i 28 år. Hver eneste gang han afslutter en sæson på pladsen, siger han til Eigil, at nu kommer han aldrig mere tilbage – men mon ikke de to har mange år sammen endnu.

Konklusion

Man føler sig i den grad velkommen og hjemme på Randbøldal Camping – der er højt til loftet og afslappet stemning. Tingene er frit tilgængelige, og er der for at blive brugt. Vi føler os mere som en del af en familie af campister i Randbøldal end som gæster. Der er nemlig en hel særlig venlig, rummelig og generøs ånd over denne plads.

Kort sagt

En plads, vi helt sikkert vil besøge igen, for her har vi det som den frie pladshund Happy.