Test: Familiefaderens hævn

Voksenlivet er fuldt af kedsommeligheder. Arbejde, forældreintra, NemID, indkøb og havecentre. Sportsvognsbudgettet bliver ædt op af vandskader og måske et nyt køkken. Så hvad gør man for at mindske tristessen, udover at tage en sjov hat og en ”her udvider Tuborg”-T-shirt på til Smukfest, mens man småliderligt ser de unge mennesker danse og more sig?

Et sted at starte, kan være strategiske kompromisser. Man aftaler med sin bedre halvdel at, ok, vi skal have en stationcar med masser af plads til indkøb og mulighed for at køre på ferie. Eller, under mere ulykkelige omstændigheder, til Lalandia. Men den skal være ordentlig, så vi må hellere afsætte over en halv million til købet. Så er kunsten af finde en stationcar, der opfylder alle de fornuftige krav, men som også er motormæssigt overdimensioneret. MagaCin tester i denne uge to af slagsen: Seat Leon ST Cupra (300 hk) og Kia Optima SW GT (245 hk). På overfladen fornuftige stationcars, men med pumpede muskler under motorhjelmen. Velkommen til Familiefaderens Hævn.

Køreegenskaber

Cupraen har et lille, rødt kendingsmærke på fronten og bagpå, der signalerer ræs. Og selvom stationcars er sjældne syn til GP, gør Seat'en en habil indsats på racerbanen. Motoren og den hårde undervogn, de brede dæk med firhjulstræk og al den usynlige elektronik giver gode egenskaber i de skarpe sving. Der er stor underholdningsværdi i det, og man får tanken, at udover at bruge bilen til feriekørsel, ville det også være sjovt at køre en tur i bjergene. Vi havde en Cupra'en med på et par runder på Jyllandsringen og det var bestemt en af de mere underholdende ture i en stationcar.

Til hverdagsbrug er det knap så imponerende. Seat'en havde ikke ikke adaptiv fartpilot – eller bakkamera for den sags skyld – så kørslen er under normale forhold mere manuel. Og særligt den adaptive fartpilot mangler man, for i Seat'en er det fristende at lave unoder, så det ville for alle parter være mere fordelagtigt om man kunne låse hastigheden fast på bilen foran i køen. Den kan tilkøbes som ekstraudstyr, hvilket kun kan anbefales.

Optima'en virker til sammenligning som en noget større og især tungere bil, men vægtforskellen er ikke mere end 135 kg. Igen i sammenligning med Cupra'en – i forhold til andre biler i samme størrelse, er det en agil bil for størrelsen. Den ligger forholdsvist stabilt i sving og undervognens McPherson med stabilitsator på foraksel og multilink på bagaksel gør et godt stykke arbejde. De 1605 kg kan sagtens manøvreres rundt på sognevejene i frisk tempo, men slet ikke i samme stil som Cupra'en. Og aggressiv gasgivning forårsager ved lav hastighed en lidt kluntet forhjulsdans på vejen, og ved høj hastighed en motor, der lyder som om den snart vil ramme begrænseren. Igen skal det pointeres, at Cupra'en har firhjulstræk og det gør pokkers til forskel ved frisk kørsel.

Til mere dagligdags kørsel i by, på lande- og motorvej samt i kø, er Kia'en absolut den mest anvendelige. Køkørsel kan Optimaen stort set selv klare – men den havde også en Smart Cruise Control pakke til den nette sum af 26.000 kr. installeret. Lane assistant, automatgearet. den adaptive fartpilot og siddestillingen gør pendlingen komfortabel og myldretiden i byen og på E45 næsten behagelig. Næsten.

Motor og transmission

Seat'ens 2.0 TSI motor med 300 hk er overraskende nem at have med at gøre. Effektforskækkede chauffører vil kunne køre den som en normal bil, da turboen kræver et moderat pres på speederen et par sekunder, før accelerationen for alvor går i gang. NÅR accelerationen indfinder sig og man ”klikker” sig igennem gearene på rattet, er det svært ikke at sidde med et stort, dumt grin. Automatgearet lader motoren køre op i de rigtigt høje omdrejninger, når den er i Cupra-mode. Det lyder som om man piner motoren – så det er i sig selv motivation til at bruge gearskiftet på rattet. Gassen og dermed effekten er meget let at dosere, og det er svært ikke at tænke, at sådan burde alle biler i virkeligheden være. Firhjulstrækket gør, at al den gode energi ikke spildes på hjulspin. Koster det så på brændstofforbruget? Ja, det gør det i højeste grad. Alt over 10 km/l kræver lige veje med konstant hastighed og minimal modvind.

Optima'ens 2.0-GDI benzinmotor med 245 hk formår at trække Kia'en godt og hurtigt op i fart – eller lave hjulspin med forhjulet. I forhold til Seat'en virker den bovlam, så sammenligningen er mere rimelig, hvis man ser på den gennemsnitlige, danske bilpark. Her ligger den absolut i toppen og kan få den store stationcar op i fart hurtigt. Det koster naturligvis, så vi har under testen ikke fået gennemsnitsforbruget over 10 km/l.

Så hermed er vi ude i det største ankepunkt for de to muskuløse familiebiler: de er tørstige, er de. Selv for biler med to-litermotorer og høj ydelse.

Komfort og bagageplads

Seat'en er gået all in med sportssæder. De er uhyre behagelige at sidde i og formår at holde fører og passagerers korpus godt fast under sportslig kørsel. Stykkerne af skind fra den sorte, (imiterede?) ko, er syet sammen med store sting i hvidt og det er afstemt med kabinens andre farver. Det fungerer godt, så man også kan sidde komfortabelt ved rejse eller pendling.

Bagsæderne er også behagelige, men man sidder knap så sportsligt. Der er et bredt armlæn.

Optima'ens sæder emmer lidt af sport, men langt mere af komfort. Førersædet kan indstilles elektronisk, så man kan sidde oprejst a la SUV-siddestilling, indtil hovedet rammer det lavt placerede loft. Eller mageligt henslængt, som i en komfortabel gokart. Sæderne er behagelige nok til en langtur og førersædet kan justeres i stort set alle retninger. Hvis man sidder dårligt, er det ens egen skyld.

Bagtil er der godt med plads til benene og ligesom i Seat'en er der et bredt armlæn. Der er også varme i sæderne bagtil, samt et slags rullegardin i vinduet til at holde skarp sol ude med. I begge biler er der bag armlænet en luge der kan åbnes ind mod bagagerummet, så lange genstande som ski eller bundgarnspæle kan medbringes i bilen.

Kia'en var endvidere udstyret med el-panoramasoltag og LED belysning i kabinen. Det koster 20.000 kr oven i prisen, hvilket sikkert vil begrænse udbredelsen. Men det var helt sikkert et plus for yngre bagsædepassagerer, der nu også kunne holde øje med flyvemaskiner og fugle. Så udover den åbenlyse blærefaktor, giver det også et plus i familiebogen.

Lydniveau

Seat'ens støjniveau er ikke det laveste, men ved sportslige biler skal vægten også holdes lav. Så måske lydisoleringen er af tynd beskaffenhed? Nu er motoren generelt en fryd at lytte til, så ingen klage herfra. 

Kia'ens lydniveau i kabinen er til den høje side for en bil i denne prisklasse og ved acceleration høres motoren tydeligt – hvilket man også gerne vil, når man investerer i en bil med denne størrelse motor. Men asfaltens beskaffenhed bliver lydmæssigt meget nærværende. De store 18' alufælger hjælper naturligvis ikke på det, men i en bil i dette segment, kunne man godt forvente lidt mere ro.

Teknik og informationssystem

Leon'ens informationsdisplay har mange funktioner. Og ekstra mange racer-relaterede målere som G-måler og omgangstæller. Det gør det lidt mindre intuitivt at finde rundt i menuerne. Omvendt vil en køber af en Leon Cupra i denne prisklasser sikkert være så dedikeret, at han/hun hurtigt vil tillære sig kunsten at manøvrere i systemet.

Displayet er mere basalt i Kia'en. Faktisk så basalt, at man kan undre sig over, at en bil i denne prisklasse har en så dårlig skærm. Billedet er grynet, som man ser ved bedsteforældre, der ikke kan finde ud af, at indstille deres computerskærm til den rette opløsning. Og farverne sært matte. Det tager lige toppen af eksklusiviteten, i forhold til det ellers så fine interiør.

Til gengæld er menuen væsentligt mere nemmere at navigere i – også fordi der er knap så mange funktioner. Under skærmen er fysiske genvejsknapper, så man ikke skal rode for meget under kørslen. Højtalerne er af god kvalitet og selv bassen er habil.

Leon'ens lys er klart og lygterne blænder automatisk ned for modkørende. I langt de fleste tilfælde i hvert fald. Kun en enkelt lastbilchauffør lod til at irritere sig over over vores langlystest. Det giver et godt udsyn i mørke – og har formentligt også været medvirkende til, at et vejkrydsende pindsvin stadig er i live – kombineret med de gode rødmalede bremsekalibres bid.

Også Kia'en har et skarpt, hvidt lys, som giver et godt overblik.

Konklusion

Begge stationcars kan medvirke til bekæmpelse af midtlivskrise. Og, må man huske når man kører dem, graden af gråhårethed er mindre synlig for omverdenen når man kører i dem, i forhold til en åben sportsvogn. Begge kører godt, har masser af kræfter og er vældigt komfortable. Så foreningen af praktikalitet og sjov synes opnået. Men det koster naturligvis – både i indkøbspris og i hyppige tankstationsbesøg.

Cupraen er den mere kompromisløse af de to, med meget sportslige egenskaber. Du kan praktisk talt tage en racerbil med til IKEA og have plads til saml-selvlænestole bagi. Den kører fantastisk og kræver selvdiciplin hvis man ønsker at beholde kørekortet. Optimaen er rigere på ekstraudstyr og er mere brugbar i hverdagen – men også til feriekørsel. Komforten er i topklasse og motoren er stærk, men forhjulstrækket får bilen til at hoppe ved bundgas. Pendling og køkørsel kan til en vis grad automatiseres.

Så det er muligt at at have det sjovt stationcars, trods deres fornuftige design. Til gengæld er der risiko for, at junior gerne vil låne bilen efter erhvervelsen af kørekortet.