Test: Firehjulet feststemning

Den kan dele meninger sådan en DS7 Crossback. Reaktionerne spænder fra benovelse til let rynken på næsen af, hvad nogle mener er en overdesignet og unødvendig fremvisning af luksus og dekadence. Sidstnævnte reaktion især fra kategorien, for hvem en bil er transport fra A til B, og ikke så meget andet. Hører De, kære læser, til denne kategori, er der nok heller ikke så meget for Dem at hente i denne anmeldelse. Så hvis De kører her fra nu, hvornår vil De så være hjemme? Der skal jo afsættes ekstra tid, med sådan en Dacia eller en mikrobil. Puha, den franske arrogance smitter lidt.

Undertegnede kan godt lide biler, som adskiller sig fra mængden – og mener også, at ”fordi man kan” er et validt argument udi bildesign. Og netop DS7 Crossback har rigtig meget ”fordi man kan” attitude med et designsprog, som ikke rigtig ses andre steder – og da slet ikke i bilverdenen. Dermed er der også taget nogle drastiske valg, hvor onde tunger vil sige, at form i visse tilfælde overstiger funktion. Det kan de have helt ret i. Men når nu formen er så fin, kan det være svært ikke at tilgive den lettere arrogante SUV.

Design og kabine

En af bilens største og mest iøjnefaldende gimmicks er bilens opstarts-roterende forlys. Se videoen for illustration. Lyset er en kategori for sig selv, for DS7 er udstyret med automatisk kurvelys, som også selv blænder op og ned – og med linserne drejer lyskeglerne i køreretningen. Lysstyrken er kraftig og bestemt over gennemsnittet. Men forlygterne er også en af bilens signaturer, idet hver lygtes tre drejbare linser tager en lille omgang blære-dans, når bilen startes eller slukkes. Den officielle forklaring er, at det er en test af kurvelysets drejefunktion. Men alle ved, at det er ren show-off, lir, blær og gadget'eri i højeste potens. Det er hamrende unødvendigt og kun bitre surmuler kan modstå lygtedansens charme og more sig over, hvor mange ingeniørudviklingstimer der er gået på at udvikle den lille feature. Netop fordi man kan!

DS7's kabine er et kapitel for sig selv. Hvis en bil nogensinde fortjente metaforer til illustration af luksusinteriør, så er det DS7. Det er som et laid-back lounge-arrangement at befinde i sig i kabinen, hvor der kun mangler fancy drinks og en hipstersk DJ for at fuldende oplevelsen. Der kan skiftes mellem forskellige ”stemninger” lysmæssigt, og kabinen er designet i overensstemmelse med DS' designlinje med diamantformer. Derfor er betjeningen heller ikke den mest brugervenlige – isoleret set. Knapper under skærmen kan være svære at betjene uden at kigge. Men til gengæld er designet så gennemført og kompromisløst, at det er svært at mobilisere den store irritation over det. For materialevalg og detaljer er så kunstfærdige, at det er svært at sammenligne med andre biler. Og i det henseende kræver 7'eren lidt tilvænning fra sin fører – simpelthen fordi man skal lære hvor knapper og funktioner skal findes. Flere skal findes i menusystemet, som er meget kunstfærdigt og flot animeret – men ikke specielt nemt at finde rundt i.

Og i forlængelse af det luksuriøse islæt er kørsel i bilen en lydsvag oplevelse – bortset fra motorens sagte knurren. Selvom bilen er stor, høres ikke nævneværdig vind- eller kørestøj. 

Bagagekapaciteten er på 555 L med en regulérbar bund. Læssekanten er acceptabel for en SUV.

Komfort

Testbilen var udstyret med elsæder i premiumklassen – dvs. elektrisk justerbare med både varme, køling samt massagefunktion. Derfor skulle en komfortabel siddeposition være mulig for selv Prinsessen på Ærten – og massagestole er altid et eksotisk indslag i en bil. Og selvom et ryglæn med små trykleverende motorer nok aldrig kommer til at bestå den store massøruddannelse, er det liiiige et ekstra pift til komforten under kørslen.

Siddepladsen bagtil er rigelig – også for voksne. Der er plads til både knæ ved forsæde og hoved ved loft for personer op til 1.90. Men testbilen gav også mulighed for elektrisk at justere vinklen på ryglænet for bagsædepassagerer – en luksus, der sjældent ses; selv i toppen af premiummærkerne. Midterkonsollen har bagtil to USB-strømudtag og en lille hylde i mobiltelefonstørrelse.

Køreegenskaber

Køregenskaberne er til den komfortable side – så hvis man vil have en supersportslig SUV, er DS7 ikke et oplagt valg. DS7 er komfortabel med en forholdsvis blød affjedring og en styring, hvor der ikke er så stor føling med underlaget. Klikker man bilen i sportsmode, bliver rattet tungere at dreje, men den helt tætte vejkontakt opnår man ikke.

Chaufførens siddehøjde giver en god oversigt i byen – som er en af SUV-genrens stor fordele. Men DS7 er på ingen måde en lille bil – og bredden på 1906 mm gør i sagens natur ikke parkeringsmanøvrer lettere. Testbilen var udstyret med bakkamera, som vil være svært at undvære. Men en fin detalje var også, at sidespejlene automatisk peger lidt nedad, når bilen sættes i bakgear. Det gør det væsentligt nemmere at se, om man er ved at ramme en kantsten.

Den adaptive fartpilot regulerer roligt og behageligt hastigheden ved køkørsel og fungerer i det henseende over gennemsnittet. De gadgetglade som undertegnede finder glæde i, at bilen er udstyret med Night Vision (ekstraudstyr). Det fungerer ved, at et infrarødt kameras billede vises på skærmen ved rattet, og personer (og efter sigende også skovens dyr) markeres med en firkant – og en advarselslyd, hvis det er tæt på. Umiddelbart ligner det noget militært software og begrænser sikkert DS7's eksportpotentiale til Nord Korea.

Motor og transmission

En firecylindret 2.0 BlueHDI S&S dieselmotor med ottetrins automatgear udgjorde drivlinjen i testbilen. Effekten var opgivet til 180 hk, og bilens vægt og vindmodstand taget i betragtning, gjorde den et formidabelt job. Faktisk virkede motoren til at have mere effekt end 180 hk ved acceleration ved motorvejshastighed. Klikker man bilen i Sports-køreprogrammet, skifter bilen til højere omdrejningstal og dermed hurtigere acceleration. Ligeledes var der køreprogrammer til normal, komfort og økonomisk kørsel. Og hvis vi bliver ved økonomien, er forbruget i den gode ende for så stor en bil – hvis man kan stole på informationsdisplayet. Det er sjældent at opleve en SUV på den størrelse køre over 20 km/l, men det påstod den ikke desto mindre ofte at gøre ved landevejshastighed.

Automatgearet er responsivt og følger forholdsvis hurtigt med, når der eksempelvis accelereres kraftigt – eller det modsatte. Bilen har også gearskiftekontakter bag rattet, så man selv kan blande sig.

Dieselmotoren kan høres under de fleste forhold. Ikke generende, men man skal ikke forvente kørsel så stille som en elbil.

Alternativer og konkurrenter

Som det fremgår, er DS7 lidt i sin egen kategori – hvor der er kælet exceptionelt meget for designet. Derfor tager vi praktiske grise som Skoda Kodiaq ud af ligningen med det samme.

Er køreegenskaber af højeste prioritet, er Alfa Romeo Stelvio overlegen. Audi Q5 er den mere anonyme konkurrent, mens Volvo XC60 og Land Rover Discovery er de mere designorienterede modeller – dog alle væsentlig dyrere end DS7, når udstyrsniveauet kommer med i beregningerne.

Konklusion

At konkludere på en bil som DS7 bliver mere end noget andet et spørgsmål om smag. Synes man det er en aparte, pyntesyg og skabagtig bil – eller en bil, hvor der er gjort nogle interessante (om end ikke altid lige brugervenlige) valg? For undertegnede, som godt kan lide biler, som skiller sig ud, er det konsekvente designsprog og spøjse løsninger et plus, og det er bestemt en af de biler, som har været mere interessant at teste. Kørekomforten er høj, gadgetværdien ligeså, men prisen er også konkurrencedygtig overfor konkurrenterne. Når man vel at mærke tager udstyrsniveau med i betragtning og tager højde for, at det er en bil i premiumsegmentet.