Test: Flabet Fiesta

Hvis de andre Ford Fiesta udstyrsvarianter er liiige en kant for snusfornuftige og visuelt anonyme, er ST-Line måske et alternativ der gør sig bedre til sportslig kørsel og planlagt skødesløs parkering foran grillen. Den er den mest ufornuftige Fiesta i flokken, uden at det stikker helt af.

Vi har tidligere testet Ford Fiesta, hvor det største ankepunkt var, at den var blevet måske en tand for fornuftig og kedelig at se til. Det er der delvist rådet bod på med ST-Line, men prisen er naturligvis også derefter.

De største forskelle i forhold til fornuftsfiestaerne er kosmetiske. Spoileren er større og der er bl.a. racerpedaler og -gearstang, skørter og en mere aggressiv kølergrill. Det virker helstøbt og passer godt til den i forvejen ret lave Fiesta. Men ellers er dimensionerne ens i forhold til Titanium-versionen som vi tidligere har testet, så bagagerumsplads og den slags information kan findes/ses i den tidligere test.

Køreegenskaber

Det som for alvor adskiller ST-Line fra de andre Fiesta udstyrsversioner, udover det rent visuelle, er en sportsundervogn. Og affjedringen er ganske rigtigt mere kontant, uden man af den grund bliver rystet i sin grundvold, når man kører over en 25-øre. Men svingegenskaberne er til den mere underholdende side og motiverer til at tage de mere krøllede veje. Og det er også her Fiestaen gør det bedst, for i byens kontrollerede trafik mærker man i sagens natur ikke meget til sportsligheden og på motorvejen er de 125 hk ikke nok til de vilde overhalinger.

Så det er i svingene at Fiestaen er i sit es – og det er i den henseende også værd at bemærke, at man aldrig må underkende underholdningsværdien i små, lette og brede biler.

Motor

Motoren er den samme, som vi tidligere roste i anmeldelsen af den mere ”ordinære” Fiesta, nemlig en 1.0 EcoBoost trecylindret 125 hk motor med en sekstrins manuel gearkasse. Om man er til lyden af en trecylindret motor, er en smagssag. Og jo, motorlyde er relevante i de mere sportslige biler.

Motoren trækker godt igennem registeret. Men – for omkring 5000 kr ekstra får man ved ST-Line en 140 hk motor, uden det går væsentligt ud over forbruget. Det vil være, ja jeg vil næsten sige tåbeligt, ikke at købe denne opgradering, hvis man alligevel er ude efter en ST-Line. Thi selvom bilen mest adskiller sig på det visuelle plan, bør en bil der ser så sportslig ud også helst kunne sætte de fleste andre biler i dueller. Eller i hvert fald ikke komme til sidst. Og køreegenskaberne passer bestemt til godt med motorkraft. Til en sportslig bil er de 125 hk i underkanten.

Det er også muligt at anskaffe ST-Line i en version med 85 hk, men det bør kun være til udstillingsmodeller eller til byer med kronisk overfyldte veje.

Kabine

ST-Line er udstyret med sporty forsæder. Umiddelbart virker det ikke som om, at der er meget mere end farvevalget til at give sportslige associationer. Der er variabel lændestøtte men der er ikke mere sidestøtte end på andre gennemsnitlige sæder – så man bliver ikke holdt så fast, hvis man giver gas i kurverne. Faktisk virker sæderne meget gennemsnitlige. Det er lidt synd, for det ville være nærliggende virkemiddel for at få bilen til at signalere mere sportslighed.

Alternativer

I Fiesta-Poloklassen findes flere muligheder for tilkøb af sjovere køreegenskaber. VW Polo GTI er en naturlig konkurrent, men koster også fra 278.975 kr. Det er 82.575 kr mere end test-Fiestaen, som havde en del ekstraudstyr. Til gengæld er 200 hk standard. Suzuki Swift, hvis priser er lidt lavere end Fords, tilbyder ikke mere 112 hk, og er dermed et lidt svagere alternativ. Hvis det skal lugte af lidt af livsstil er Opels Adam en mulighed.

Konklusion

ST-Line er en vellykket opgradering af en i forvejen fornuftig prissat og velkørende Fiesta. Med særligt fokus på det visuelle. Underholdende, men ikke supersportslig. Den kan også bruges i hverdagene, men med udseendet og sportsundervognen in mente, er det værd at tage versionen med 140 hk motoren.