Test: Golfklassens sjoveste
(Tak til Silkeborg Museum for den fine lokation)
BMW's 1-serie var med i finalefeltet til Årets Bil 2020, og i mine øjne velfortjent. Det er en stærkt underholdende bil at føre, men med sin pris og begrænsede ben-bagsædeplads, skulle det have været underligt om den havde vundet Årets Bil titlen. Stadig skal man holde sig for øje at det er en premiumbil, som til trods for sin høje pris, nåede langt i konkurrencen, og det er der naturligvis en grund til. Stærke køreegenskaber. Og af samme grund var denne test én som undertegnede havde set særlig frem til.
Desværre bibragte vinteren fedtede og kolde vejbaner som gjorde, at vi ikke kunne give så meget gas, som vi havde lyst til. Men trolds alt nok til at give et godt indtryk af 118'eren.
Køreegenskaber
Affjedringen i 118'eren er i en klasse for sig. Forstået på den positive måde. Responsiv og behagelig overfor ujævnheder i underlaget, på en måde så man umiddelbart vil forvente kedelig krængning i sving og kurver. Men det er heldigvis ikke tilfældet, for 118'eren er samtidig en yderst involverende bil at føre i sving, hvor den virker til at have en nærmest magnetisk forbindelse til asfalten. Det er svært at beholde det mørk-vinter-morgensure-forstærkede humør efter et par sportlige kurver i BMW'en, hvor man gennem det tykke rat fornemmer en god vejkontakt. Ville det så være bedre med baghjulstrækket, som denne 1-serie ikke mere har som standard? Muligvis. Men det er under alle omstændighed en uhyre skarpt kurvekørende hatchback, som det er svært at finde et match for. Godt klaret af BMW's ingeniører.
Ved motorvejshastighed er bilen stabil og helt rolig, hvor også bilens lave højde hjælper til at gøre den nærmest immun overfor stærk sidevind. Den adaptive fartpilot er i den bedre ende og virker til at have et langt virkningsområde, forstået som længden til forankørende, hvor der skal foretages de- eller acceleration. Det gør 118'eren blødere og mere overbevisende at føre ved køkørsel, end de fleste konkurrenter.
Motor og transmission
Testbilen var udstyret med en firecylinderet BMW TwinPower Turbo 2.0 L dieselmotor, som har en ydelse på 150 hk og 350 Nm. Tophastigheden er på 216 km/t, mens acceleration fra 0-100 km/t klares på 8,4 sekunder. Udemærkede specifikationer, men ikke noget helt ekstraordinært. Dieselmomentet fornægter sig imidlertid ikke og giver dejligt overskud ved motorvejshastighed. Forbruget er opgivet til acceptable 20 km/l.
Testbilen var udstyret med BMW'w ottetrins Steptronic automatgear, og det er en fornøjelse at anvende. Både som fuldautomatisk automatgear, og når man ved sportslig kørsel selv står for skiftene. For gearkassen reagerer lynhurtigt, men også med så meget ”situationsfornemmelse” ved aktiv kørsel, at man ikke bliver irriteret og selv vil overtage skiftene. Som det ses ved flere konkurrenter.
1-serien fås med flere motorversioner, hvor der med benzin kan vælges mellem 140 og 306 hk (sidstnævnte den sportslige M135i xDrive) og med diesel står valget mellem 116, 150 og 190 hk, med eller uden automatgear.
Komfort og kabine
Når man sætter sig til rette i førersædet på 118d, er det med det samme tydeligt at det er en Drivers Car. Køreglæden og -dynamikken skal være i top, hvilket man allerede mærker med det lille, men meget tykke rat. Instrumenterne er nemme at komme til og informationsdisplayet er lavet af en særlig god type skærm, som udover en god farvedybde, også har så høj opløsning, at det faktisk ikke ligner en skærm. Det er sjældent det ses i selv moderne biler, hvor enten skærmen eller grafikken ofte bærer præg af besparelser. Ved siden af gearstangen er en jogshuttle og nogle genvejsknapper, så menuerne på skærmen kan styres uden man skal trykke på skærmen. Det fungerer godt, når man vænnet sig til systemet.
Sædets siddevinkel kan justeres, ligesom der er variabel lændestøtte. Et plus, hvis man har længere ben end gennemsnittet. Ryglænet kan underligt nok ikke justeres trinløst, hvilket man ellers godt kunne forvente i en bil i denne prisklasse. Heldigvis var det muligt at finde et ”hak” der kunne passe nogenlunde med ergonomien. Sportsligheden understreges ved at der med en knap kan justeres bredde på ryglænets siddestøtter, så man som chauffør fastholdes i kurverne – om man så har meget eller lidt på sidebenene.
Køre-festen er knap så udpræget for langbenede bagsædepassagerer. Med mine 1.90 m. var der trange kår for ben, til trods for en meget plads-effektiv designtilgang til forsædets ryglæn. Knæene passer ind i nogle plasticskåle.
Et plus for 118'eren er hvor støjsvag den er i kabinen. Man hører motoren når der accelereres (det ville også være en sløj BMW hvis ikke), men ved marchhastighed er der ikke meget gene fra hverken motor, vind- eller kørestøj. BMW har formået at lydisolere bilen effektivt.
Testbilen var udstyret med BMW's Live Cockpit Professional med navigation, som udover de gode skærme, giver mange muligheder for interaktion og opkobling med smartphone, samt naturligvis navigation. Regn med at den pakke koster i omegnen af 30.000 kr og det vil være fristende i stedet at downloade Apple CarPlay eller Android Auto, for at få fat i lignende funktioner billigere.
Alternativer
Alternativer til 118d skal findes i den bedre kørende afdeling – og i mere sportsprægede versioner, hvis det skal være sammenligneligt. Ford Focus, som blev Årets Bil sidste år, viser også gode køreegenskaber, ligesom den genopståede Toyota Corolla. Ingen af dem kommer op på siden af 118.
Men når der bliver sat kryds ved performance- og ekstraudstyr, nærmer BMW 118d sig hurtigt en halv million, og i den prisklasse huserer den ekstremt velkørende Honda Civic Type R, som det er svært at finde en konkurrent til.
Konklusion
BMW 118 er en fremragende køremaskine, som underholder sin chauffør med sine køreegenskaber. Samtidig med at affjedringen også magter høj komfort. Komfort er der til gengæld ikke meget af på bagsædet, men 118 er heller ikke en oplagt familiebil. Her har BMW mere velegnede alternativer.
Prisen er naturligvis i det høje leje, men tager man køreegenskaberne med i overvejelserne, virker det ikke urimeligt.