Test: Honda CR-V – Komfortabel familie-SUV

Som et medie der både skriver om biler og motorcykler, er Honda et yderst velkendt mærke. Hele redaktionen faldt i svime over den vanvittigt velkørende Honda Civic Type R, der er lige så karismatiske som den ser ud. CR-V er en anden type bil, hvilket det langt mere anonyme design også antyder. Det er en SUV, som har været på det danske marked længe, uden at gøre et stort nummer ud af sig selv. Men nu er den kommet i en ny version.

Opdateringerne til CR-V strækker sig over en øget akselafstand og frihøjde (+35 mm), selvom bilen har stort set samme fysiske  størrelse som den tidligere version. Undervogn og design er også nyt, hvor især baglygterne har fået et schwung.

Men også Honda er begyndt at gå væk fra diesel på det europæiske marked og CR-V er den første i flåden som ikke tilbydes i en dieselvariant. Honda har en 2025-strategi om 2/3 af flåden skal være med en alternativ drivlinje, så som el, brint eller (plug-in) hybrid – og den første hybrid-CR-V kommer i 2019. 

Kabine og karosseri

Noget af det første man lægger mærke til i CR-V'en, er den udprægede komfortfølelse. Kabinen er kæmpe og det føles fra førersædet som at der er masser af plads i alle retninger. Sædet er stort og bredt og blødt som en sofa. Testbilen er i udstyrsversionen Executive Navi, som er udstyret med elektronisk justerbare lædersæder og elektrisk soltag med skyggegardin.

Det er tydeligt at hovedvægten er på komfort, med de bløde sæder, blød affjedring og effektiv lyddæmpning. En sikker klassiker i MagaCins biltests er en lang, lige landevej, som er som skabt til at måle brændstofforbrug og at dumpe dårlige vognbaneassistenter. Denne landevejs asfalt er belagt med skærver og er en larmende oplevelse at køre på – i de fleste biler. Kun de mest lydisolerede kræver ikke ekstra højtalervolumen, for at kunne høre morgenradioen, og i denne eksklusive kategori kan CR-V nu placere sig.

Informationsskærmen på syv tommer fremviser grafik af den mere oldschool slags, som Hondas programmører passende kunne give en overhaling og forsimpling. Men Honda fortjener ros for at have givet klimaanlægget dedikerede knapper under skærmen. Væsentlig nemmere at betjene under kørslen, end at skulle ind i en menu på skærmen.

Bagagerummet har en kapacitet på flotte 561 L, eller 1123 L med bagsæderne lagt ned. Tallene er naturligvis anderledes, hvis man vælger CR-V versionen med tre rækker sæder (mere om det senere). Bagklappen åbnes og lukkes af elektriske motorer – en luksus jeg aldrig har forstået, men som er meget udbredt blandt biler i premiumsegmentet. Måske de ekstra sekunder som man spilder mens lågen langsomt åbnes, kompenseres af de misundelige blikke man kan score på Bilkas parkeringsplads?

Komfort

Jeg skal være ærlig og sige, at CR-V'en er en af de mest komfortable biler jeg har testet – så den tåler sammenligning med AGR-sæderne fra Opel. Sæderne føles sofabløde og brede som en lænestol – men ikke ergonomisk korrekte som i AGR-sæderne. I Executive-udstyrsversionen som vi testede, var førersædet elektronisk justerbart. Konen var ved at falde i søvn i passagersædet efter ti minutters køretid. Så kan man vurdere om det er en kvalitet man sætter pris på, eller ej.

Pladsen i kabinen er enorm og selvom panoramataget bogstavelig talt giver indtryk af, at der er højt til loftet, er der vitterligt højt til loftet. 

Et bredt armlæn dækker over et aflæggerum så stort som en mikrobils bagagerum. Og i det rum findes der stik til HDMI, USB og alskens andre formater, hvilket er en af de ting jeg værdsætter højt ved Honda: man går sjældent ned på teknologi. Man skal ikke bevæge sig meget rundt i CR-V'en for at finde USB-stik og oplademuligheder til de gadgets, som de fremsynede ingeniører forventer bilen med tiden bliver fyldt med.

I forhold til forrige version er der kommet 50 mm mere plads mellem forreste række og bagsæderne, og 5 mm i højden. Og selv med forsæderne kørt godt tilbage, er der masser af benplads til voksne på bagsædet. Og også godt med plads i højden. Vinduerne er placeret lavt nok til at børn kan se ud af dem.

CR-V fås også i en variant med en tredje sæderække, så bilen vil have syv sæder. Derved kan den konkurrere med biler som Skoda Kodiaq, Peugeot 5008, Seat Ateca og VW Tiguan Allspace.

Køreegenskaber

Komforten slår også igennem på køreegenskaberne. Den store SUV er retningstabil, og en forholdsvis blød affjedring giver en svævende fornemmelse i forhold til underlaget. Man mærker ikke meget til ujævnheder, og kombineret med den effektive lydisolering, er underlaget ikke noget man bemærker så meget. Men i sving krænger CR-V'en ikke så meget som man kan komme ud for i andre højbenede konkurrenter, så henholdsvis MacPherson-ophænget fortil og multi-linket bagtil gør deres arbejde godt, uden det på nogen måde ansporer til sportslig kørsel. Det er en familiebil, der virker bygget til at undgå køresyge.

I byen giver højden og de store vinduer et godt overblik. Men bilens bredde på 1855 mm gør den til en prøvelse at parkere, så bakkamera er et nyttigt stykke udstyr.

Hvad angår elektronikken, er CR-V, som søster Civic, udstyret med Honda Sensing-pakken, der indeholder bl.a. adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse, skiltegenkendelse og vognbaneassistent. Og det virker forbilledligt – både i mørke og regn. Den adaptive fartpilot, vognbaneassistenten og automatgearet kan stort set selv varetage køkørsel – men kræver naturligvis en chauffør der holder et vågent øje og en hånd på rattet. Tilpasning af hastighed i forhold til forankørende sker glidende og komfortabelt. Men som i alle andre biler skal man ikke sløve hen – for tohjulede trafikanter registreres ikke altid.

Motor og transmission

Til 2019 har CR-V motormæssigt fået en opdatering og den er tilgængelig med 1.5 VTEC Turbo med 173 hk og seks manuelle gear, eller 193 hk og automatgear af CVT-typen. Testversionen er med sidstnævnte, hvor rattet har kontakter, der giver en oplevelse af gearskift. Løsningen er ganske givet valgt, da CVT virker irriterende på mange, med den konstante og insisterende motorlyd med samme omdrejningstal, farten uagtet. Sådan sat lidt på spidsen.

Motoren hører man ikke meget til, kun på den lavfrekvente taxa-agtige måde. Den formår fint at følge trafikken (med 193 hk ville andet også være mærkeligt) og holder sig helst i komfortzonen under 3000 o/m. Motoren er nemt doserbar ved bykørsel og landevejskørsel, mens den ved højere motorvejsfart med en sportslig tilgang bliver lidt længere i spyttet. Det er mest et problem hvis man vil køre om kap med premiummærker bestykket med de helt brede dæk, på Autobahnen. Under danske forhold er der rigelig med ydelse. Men som den store firehjulstrukne bil den er, og den vindmodstand det giver, har den en SUV's tørst på brændstof. 

1.5 VTEC motoren er i øvrigt også at finde i Civic, hvor den i Sports-versionen yder 182 hk med manuel transmission. Men CR-V'en har fået sin egen type turbolader, hvorfor antallet af hk varierer, de to modeller imellem.

Alternativer

Store SUV'er er ingen mangelvare og de fleste producenter har en. Det stilfulde alternativ er Volvo XC60, som dog har en startpris ca. 200.000 kr over højeste udstyrsversion for CR-V. Den mindre Nissan X-Trails har et lavere prisniveau, ligesom den stilfulde Mazda CX-5. En værdig konkurrent, hvad holdbarhed angår, vil være den dyrere Subaru Forester. Hvis konkurrenceparameteret også indbefatter syv sæder, kommer europæerne Peugeot 5008, Skoda Kodiaq og Seat Ateca ind i billedet.

Konklusion

CR-V'en er en uhyre komfortabel SUV med et højt teknologisk niveau. Den har, trods effektiv motor, et tilbagelænet gemyt og er nem at køre rundt. Og når man tager niveauet af teknologi, komfort og lydsvaghed med i overvejelserne, er prisen yderst rimelig.