Test: Hyundai Kona Electric

En af tidens utvivlsomt mest hypede elbiler, Hyundai Kona Electric, har været til en uges eftersyn og test ved MagaCin. Vi har selv deltaget i hypen, da en elbil til den pris, med en rækkevidde på over 300 km i sig selv er interessant. Af samme grund var den med i Årets Bil 2018.

MagaCin har tidligere prøvekørt el-Kona'en, men ikke over en hel uge. Det er typisk når en bil testes over flere dage, at køreegenskaber for alvor kan efterprøves og eventuelle dårligdomme dukker op. Og træerne vokser heller ikke ind i himlen i Kona Electric. Mere om det senere.

Køreegenskaber

En høj elbil er som skabt til byens mange stop og småaccelerationer. Og netop her gør den 1570 mm. høje Kona Electric det godt med gode oversigtforhold.

Den adaptive fartpilot fungerer både ved motorvejs- og køkørselshastigheder. Ved rattet er der kontakter, som ligner gearskiftere i mere sportslige biler. Her er det dog til justering af niveau for regenerering af energi ved motorbremsninger, og det er muligt gøre motorbremsningen endog meget kraftig – hvilket undertegnede sætter særlig pris på ved elbiler. Stort set al deceleration kan styres med aftagende speedertryk. Bortset fra når bilen skal stå helt stille – så skal bremsen lige have en notifikation. Efter en meget kort tilvænning, bliver det den oplagte måde at styre elbilen på.

Ved parkeringsmanøvrer er bakkameraet svært at undvære med den minimale bagrude. Heldigvis er det standardudstyr.

Ved sportligt orienteret kørsel på kurvede veje krænger bilen dog en del – grænsende til det urovækkende. Og en uheldig kombination med mangelfuld traction control kan give nogle lidt livlige hjul, ved kombinationen af gasgivning og svingning. Her skal man som fører kende elbilens kraftige moment, for at det ikke ender i ballade. Så accelerationen alene er underholdende, men forvent ikke samme underholdningsniveau når svingene kommer.

På motorvej og landevej viser førerassistancesystemerne deres effektivitet i forhold til at hjælpe med at holde bane og tilpasse afstand til forankørende. Det er nemt at lave ”Tesla-tricket” med at ligge i læ bag en større kølevogn, som fartpiloten har låst sig fast på. Indtil rastløsheden og kedsomheden sætter ind. Med en momentstærk elmotor er der altid en fristelse til at lade det indre legebarn styre bilen. 

Motor og rækkevidde

Information om batteripakken findes i beskrivelsen af den kortere prøvekørsel. Testbilen var med et batteri på 64 Kwt og en 150 kW motor, med en opgivet effekt på 204 hk. Accelerationen er som nævnt underholdende, med en vis fladen ud i effekten ved høje hastigheder. Tophastigheden er også 167 km/t, hvilket ville være i den lave ende for forbrændingsmotorer. I praksis er det ligegyldigt, for med elforbruget ved høj fart in mente, vil Kona'en meget sjældent nå op på de hastigheder.

Fuldt opladet meddelte bilen en rækkevidde på 386 km, hvilket er et stykke under de opgivne 449 km, men stadig tilstrækkelig til at køre, uden at skulle have næste opladningsmulighed for meget på radaren – for en nybegynder.

Elbilsejere beretter stort set enslydende hvordan de vænner sig til at sætte deres bil til et stik når muligt – og så i øvrigt aldrig tænke over rækkevidde. Med til historien hører også, at vejret var nær nulpunktet, hvilket ikke er befordrende for batterier. Rækkevidden var formentlig beregnet ud fra kulden og at kabinen skulle opvarmes – og den slags koster i elbiler. Derfor: køber man en elbil, skal man have en hjemmelader med. Ellers bliver livet fyldt med en evig spejden efter ladestandere.

Motorens effekt er nem at dosere og hvis man finder effekten for voldsom, kan bilen klikkes i køreprogrammet ”ECO”-mode. Så sparer man også lidt strøm. Den adaptive fartpilot fungerer dejlig trinløst i sin regulering af farten i forhold til forankørende. Når der skal gives baghjul, er der også et ”Sport”-køreprogram, som giver mulighed for at sætte de fleste forbrændingsmotoriserede biler på plads.

Komfort og kabine

Instrumentbrættet domineres af ottetommerskærmen, men heldigvis er Hyundai ikke faldet for fristelsen til også at lade klimaanlæg styre via skærmen. Det styres via dedikerede knapper, så det er muligt at regulere temperaturen uden at flytte blikket fra trafikken. Hvis man altså ikke er for nærig med elektriciteten – alt koster på rækkevidden i en elbil.

Faktisk er der et væld af fysiske knapper – eksempelvis til skift mellem køreprogrammer og varme i rattet  – og det gør færdslen mere sikker. Man lærer hurtigt hvor de sidder og kan betjene dem uden at kigge.

Elbiler og hybrider, som af køredynamiske grunde placerer de tunge batteripakker under gulv og ved baghjulene, vil i sagens natur have en udfordring med bagagepladsen. Således også den elektriske Kona, som med 332 liters bagageplads ikke imponerer søstermodellerne med forbrændingsmotorer. Bagagerummet er dog så højt og rummelig, at det burde udfylde behovet for de fleste, selvom læssekanten er høj. 

Sæderne er gennemsnitlig komfortable, men en smule for bløde for undertegnede. De er højdejusterbare, men selv i laveste modus sidder man stadig ret højt i kabinen, og i den henseende kan man godt mistænke, at høje europæere ikke har været den primære målgruppe, som kabinen blev modelleret efter. Men er man typen, som elsker den høje siddestilling, er det lutter gode nyheder. Og det er de fleste kunder til biler i crossoverklassen.

Bagsædeplads er der til gengæld ikke meget af – kun til små børn. Batteripakken under gulvet gør, at der ikke er meget plads til voksne ben. Knæ trykkes hårdt mod den forsædernes plastbeklædte bagside og loftet er en tand for tæt på håret. Dermed ryger der point fra den elektriske Konas muligheder for at blive familiebilen – hvis familien vel at mærke indeholder store børn. Ærgerligt.

Alternativer

Udbuddet af elbiler i prisklassen under og omkring 300.000 kr er stadig begrænset, men på anmeldelsestidspunktet for Kona'en var offentliggjort planer for en elektrisk Peugeot 208, hvor prisen dog ikke var kendt. VW forventes også at komme med flere bud. Men indtil da, vil nærmeste konkurrent være søstermodellen Kia e-Niro EV, som har tæt på de samme komponenter. Nissan Leaf er også en kompetent konkurrent, men hører ikke til i crossoverklassen. I den livstilsorienterede klasse findes den mindre og dyrere BMW I3, mens VW e-Golf potentielt også er en konkurrent, men har en væsentlig kortere rækkevidde. Skal det være billigt er den mindre Renault Zoe også en overvejelse værd.

Konklusion

Prisen og rækkevidden har – med rette – været fremhævet ved Kona Electric. Ligeledes at den er i den trendy Crossover-klasse. Accelerationen er god og udstyrsniveauet ligeså. Men svingdynamik, eller mangel på samme, samt manglende plads på bagsædet trækker ned for både underholdningsværdi og evner som familiebil.