Test: Ku' godt. Ku' helt sikkert godt!

Ok, indrømmet, vi var lidt positivt stemt på forhånd, efter at have set den lille ny Volvo til danmarkspremieren. For det er en bil, hvor der er kælet for detaljerne og udseende bestemt ikke er en ligegyldig detalje. Den lidt større XC60 var også velfortjent finalist til Årets Bil 2018, så helt galt kunne det vel ikke gå. Udnævnelsen til Car of the Year 2018 må vel også borge for en vis kvalitet, for nu at sige det lidt lavstemt.

Komfort

Om det er Volvos designere der er blevet bedre til at udnytte pladsen skal være usagt, men XC40 virker ikke meget mindre at sidde i end XC60'eren. Kabinen er rummelig og udformet i lækre materialer. Men, i undertegnedes øjne, hensætter den røde ”Lava bund- og dørbeklædning” stemningen lidt til tarvelige provinsstripklubber. Det er nok en rød-orange nuance man enten elsker eller hader. Heldigvis er det muligt at vælge andre farvekombinationer, hvis man ikke er i det lumre hjørne.

Sæderne er der til gengæld ikke noget at udsætte på. De er komfortable uden at være for bløde. Heller ikke sportslige, til trods for, at testversionen var en R-Design. Det er Volvo'sk for mest mulig bang-bang.

Mystisk er det, at et af ankepunkterne ved den ellers så voluminøse XC60 om manglende benplads til bagsædepassagerer virker mindre påtrængende i den 263 mm kortere XC40. Muligvis opnået ved at gøre ryglæn på forsæder mindre, så den mere kompakte polstring giver mulighed for mere knækomfort for den langbenede teenager bagtil. Til gengæld skal håret være mere end almindeligt højt for at støde imod loftet. Så pladsudnyttelsen er god og der er også en lille åbning over armlænet bagtil, så det er muligt at  medbringe lange genstande, som eksempelvis fiskestænger. 

Køreegenskaber

Bilen er letkørt og ligger bedre i svinget end rygterne ellers vil antyde. Bevares, den er slet ikke sportslig som Alfa Romeo Stelvio, men en lille svingtest på Jyllandsringen afslører, at den ellers høje bil sagtens magter skarpe sving med pivende dæk og passagerer med et dumt grin. Uden at gøre anstigninger til at ville vælte, som de højere biler ellers ofte truende antyder, hvis man ikke øjeblikkelig sætter farten ned!

På landeveje ligger Volvo'en klippestabilt på det af chaufføren anviste spor og huller og ujævnheder mærker man ikke meget til. Så i R-Design er der er ramt et godt all-round kompromis mellem komfort og mere sportsligt kørekortsklippende køremuligheder.

Motor og transmission

Den firecylindrede turbobenzinmotor, som testvolvo'en var udstyret med, yder 250 hk og bruger beskedne 6,5 sek. på at accelerere fra 0 – 100 km/t. Gearkassen var en ottetrins Geartronic og tophastigheden er opgivet til 230 km/t. Og accelerationen er god fra både stilstand og ved overhalinger på motorvejen. Klikker man bilen over i det dynamiske køremode, tager motoren en del omdrejninger, men ikke så det larmer på en generende måde. Men en dyb, fuldfed rumlen fra motorrummet er det heller ikke.

Den slags ydelse for en høj bil er ikke gratis og brændstofforbruget er opgivet til 14,1 km/l. Det bliver sjældent meget højere end det. Ikke prangende, men sådan må det være, når der bilen er udstyret med to store afgangsrør og en utålmodig chauffør.

Kabine

Kabinen har et højt lækkerhedsniveau og består stort set kun af kvalitetsmateriale. Volvo er om nogen mestre i det lækkert-designede-eksklusive på en underspillet måde. En af de ting som især skandinaver ynder at kalde Scandinavian design.

Mange af funktionerne betjenes gennem den store midterplacerede infotainmentskærm. Brugerinterfacet er ikke så brugervenligt som kabinen ellers lægger op til og man skal bruge længere tid end nødvendigt på at lære systemet at kende. Nogle ikoner er meget små (især til brug under kørsel) og det er ikke altid tydeligt hvornår man kan swipe gennem menuer. Det er dog et issue ved Volvo generelt og ikke kun XC40.

Støjniveauet er påfaldende svagt for en så høj bil med store blærefælger. En svag susen høres ved motorvejsfart og slet ikke noget der betyder, at man behøver sætte højtalerne på overarbejde. Det er sjældent vi oplever så høje biler være så stille ved højere hastigheder. Også selvom prisen er i premiumklassen.

Bagagerumpladsen er på 460 L, med en praktisk klap til det nederste rum. Bagklappen er elektrisk som en del af ”lastpakken” til 8990 kr, som også giver et rum under førersædet og et 12 V stik i bagagerummet.

Alternativer

Alternativer er der rigeligt af i denne meget konkurrenceprægede klasse. Hvis sportlige køreegenskaber er i højsædet er Alfa Romeo Stelvio og Jaguar E-Pace svære at komme udenom. En konkurrent til den høje Volvo'ske sikkerhed kunne være Subaru XV. BMW X1 og Range Rover Evoque er også interessante alternativer med markant design.

Konklusion

XC40 virker meget helstøbt og prisen som Car of the Year viser høj enighed om netop dét. Brugerinterfacet på skærmen irriterer lidt, men det er ikke kun for denne model. Men det er slet ikke nok til at diskvalificere et køb. Hvilket leder hen til, at det mest er den lidt ekskluderende pris som man kan sætte fingeren på. Sammenligner man imidlertid med konkurrenterne af højbenede premiummodeller, ligger den ikke urimeligt højt.