Test: Mitsubishi Outlander PHEV

Når store firehjulstrækkere bliver mere almindelige bybiler, tilflyder mere by-pendler-venlig teknologi bilen. For mens hybridteknologi mildt sagt ikke er det mest velegnede til hårdt terræn – og giver ekstra vægt – kan det give gode besparelser ved by- og køkørsel. Derfor er den store Mitsubishi Outlander PHEV (Plug-in Hybrid Electrical Vehicle) nu tilgængelig i SUV-glade Danmark.

Plug-in hybrid teknologien betyder, at Outlanderen kan oplades ved stikkontakter eller elbilsladere. Men også, at bilens forbrændingsmotor kan oplade batteriet, ligesom den kan drive bilen. Bilen kan altså både bruge forbrændingsmotor og/eller en eller begge elmotorer til at drive motoren. Lyder det kompliceret? Bare rolig, bilen skal nok selv finde ud af, hvilken motor der skal trække, hvis du ikke gider tage stilling til det.

Køreegenskaber

Trods et navn, som antyder eventyr og vildmark, hører Outlanderen mest til i bymiljøet – af den simple grund, at det er en hybridbil. Den trives fint med de mange start og stop, som bytrafik giver, hvor der ifølge Mitsubishi på de første 45 kilometer kan køres med batteridrift alene.

Automatgear og adaptiv fartpilot giver en glidende kørsel i bytrafik, og accelerationen fra elmotoren/elmotorerne har rigelig effekt. Den adaptive fartpilot fungerer godt i samarbejde med elmotorerne ved selv slemt langsomme hastigheder. Vi testede ufrivilligt med 1½ times køkørsel i sneglefart, så du ikke behøver gøre det.

Oversigtsforholdene er også gode i en kombination af bilens højde og dens store ruder. Men bakkamera vil være svært at undvære ved parkeringsmanøvrer i byen.

Kommer man ud på de små sogneveje med sving og kurver, bliver resultatet af blød affjedring og høj bil tydelig: Outlanderen krænger voldsomt. Komfort har været i højsædet, og selvom en iøjnefaldende blå knap i midterkonsollen aktiverer Sports køreprogrammet, skal man ikke lade sig narre. Accelerationen bliver heftig, da både forbrændingsmotor og elmotor trækker til, men det er så også det. Den stærke servostyring giver ingen fornemmelse af underlaget, og den store Mitsubishi har det bedst med at køre ligeud. Sportsligt bliver det aldrig. Køreprogrammet burde rettelig have heddet Power i stedet.

Ud over Sport-køreprogrammet kan der vælges mellem Normal, Snow og Lock (til ujævne veje eller kørsel i sand).

Motorer og transmission

Motormæssigt er plug-in hybriden godt udstyret: den har nemlig tre. En firecylindret 2,4 benzinmotor og elmotor både for og bag. Ydelsen på forreste elmotor er 85 hk og bagerste har 92 hk. Den samlede ydelse inkl. forbrændingsmotoren er opgivet til 224 hk, og bilen leverer da også en lækker acceleration, når der gives bundgas. Bilens firehjulstræk hjælper til, at ydelsen ikke kun forplanter sig ud til hjulspind.  I Sports-køreprogrammet er acceleration fra stilstand imponerende – og det samme op til motorvejshastighed, hvor effekten til gengæld flader ud. Tophastigheden er 170 km/t.

Forbrugstallet et opgivet til 50 km/l (WLTP), men det er naturligvis kun, indtil man har brugt batteriets strøm. Ved el alene er rækkevidden opgivet til 45 km, hvilket vil være mere end rigeligt, hvis bilen kun skal bruges i byen. Batteriets kapacitet er 13,8 kWh, og der er mange muligheder for at få visualiseringer af opladning, batteristand og hvilke motorer som trækker, via bilens informationsdisplay. Ligeledes kan føreren via de paddle-shift lignende anordinger ved rattet justere, hvor meget bilen skal regenerere ved motorbremsning. Det er også muligt at vælge, om bilen skal køre på ren el (hvis der er nok på batteriet), forbrændingsmotor eller el og forbrændingsmotor tilsammen. Hvis det lyder uoverskueligt, kan man heldigvis også selv lade bilen bestemme og koncentrere sig om Radioavisen. Men for en bilnørd er det altid interessant at kunne blande sig i bilens gøren og laden.

Motoren er påfaldende tavs – også under kraftig acceleration. Ved langsom bykørsel kan det være svært at høre, om der køres ved ren eldrift, eller forbrændingsmotoren er i gang. Lydisoleringen er forbilledlig.

Kabine og informationssystem

Instrumentbræt og informationssystem kræver tilvænning. Instrumentbrættet, fordi nogle funktionsknapper er placeret andre steder, end hvad de fleste andre bilmærker har valgt. Det kan man vænne sig til. Men informationssystemets rodede og gammeldags interaktionsdesign kombineret med mange avancerede funktioner gør det til en tidskrævende øvelse at ændre indstillinger – eller finde en funktion. Man skal med andre ord ville bilen, for at tage sig tid til at lære systemets logik at kende.

Men bilen har de bedste intentioner, hvis man nu skal tillægge den menneskelige egenskaber. Der bippes og lyder alarmer, hvis en sikkerhedssele åbnes, en vejstribe kommer for tæt på eller der blot trykkes på en knap. Sikkert noget, som kan frakobles et sted inde i informationssystemet, men tiden var ikke til det.

Outlanderen lever op til tidens ønsker om opkobling, og man kan via en app styre og planlægge eksempelvis opladning samt indstilling af, hvornår kabinen skal have en given temperatur. Hvis man eksempelvis ikke ønsker at sætte sig ind i en vinterkold bil om morgenen.

Bagagerumspladsen er på 453 L, og som det sig hør og bør for en firehjulstrækker, må Outlanderen trække en trailer op til 1500 kg.

Komfort

Den bløde affjedring tilgodeser komfort, så ujævnheder i vejen og fartbump mærker man som fører af bilen ikke meget til.

Testbilen var udstyret med elektronisk justerbart førersæde, men alligevel var det for undertegnede aldrig rigtig muligt at finde en god siddestilling. Sædet var meget højt, selv i laveste siddestilling. Selvsagt vil det være en fordel, for de som ønsker en høj siddestilling. Som SUV-kunder oftest gør. 

Sædet er absolut til den bløde og komfortable side med et bredt midterarmlæn.

Bagsæderne har rigelig, virkelig rigelig, med plads til voksne passagerer. Både til knæ og i hovedhøjde. Til gengæld føles sæderne mere spartansk polstrede, og at kalde dem direkte komfortable vil være en overdrivelse. Med SUV'sk praktikalitet kan de tynde ryglæn klappes ned, for at give ekstra bagageplads i den voluminøse kabine.

Alternativer

Mens antallet af plug-in hybridbiler efterhånden stiger på månedsbasis, er antallet i Outlanderens SUV-størrelse begrænset, og Mitsubishi praler også med, at det globalt er den bedst sælgende SUV plug-in hybrid. Så teknologien skulle være gennemtestet. Men det taler også til Mitsubishiens fordel, at der gives en mekanisk garanti på fem år, gennemtæringsgaranti på 12 år og batterigaranti på 8 år. Batteriets kapacitet (min. 70%) garanteres også i 8 år/160.000 km.

Alternativer eller konkurrenter findes prismæssigt mest ved de japanske konkurrenter. Nissan X-trail er snart klar i en hybridversion, ligesom de nyligt debuterende Toyota RAV4 Hybrid og Honda CR-V Hybrid. De to sidstnævnte er begge dyrere end Outlanderen.

Konklusion

Mitsubishi Outlander har tydeligt SUV-DNA i form af bløde køreegenskaber og masser af plads. Kombineret med hybridfunktionalitet, som er anvendeligt ved kortere ture, og hvis bilen anvendes meget i byen.

Prismæssigt ligger den godt i forhold til konkurrenterne, men særligt i kabinen er det også tydeligt, hvor besparelserne er gjort.