Test: Nissan Micra
Nissan Micra og Suzuki Alto har tidligere kæmpet om de samme kundegrupper, nemlig mormødre. Små biler med forsigtige køreegenskaber, masser af fornuft og et bagagerum stort nok til en kurv hjemmebag. Og så det store, og for motorjournalister uforståelige, segment af befolkningen, der er fuldstændig ligeglade med kørselsoplevelse og design. Det indtryk får man i hvert fald nemt ved beskuelse af tidligere inkarnationer af Nissan Micra.
Så det er heldigt at Nissan har givet den bedagede bil en større overhaling. Eller måske har Nissan gjort sig selv en bjørnetjeneste, for det er stort set en ny, og i mine øjne mere veldesignet, bil. Men den hedder stadig Micra, så mormor-associationerne kan hænge ved. Spørgsmålet er så, om den kan leve op til sit nye, mere sprælske ydre og om det er en helt ny bil? Eller en bedstemorbil med slaw' i.
Versionen vi har testet har en 0,9 IG-T 90 HK Turbo motor og er af udstyrsvarianten Tekna – den dyreste. Udstyret med bl.a. indfarvede, sæder, spejle og beskyttelseslister. Det får testversionen til at lande på 192.100 kr; så det er et stykke fra Micras startpris på 134.900 kr.
Køreegenskaber
Køreegenskaberne er meget gennemsnitlige – på den gode måde. Micraen er hverken til den gyngende eller sportslige side. Behageligt fast undervogn, men heller ikke så fast, at det bliver ubehageligt at køre over ujævnheder. Som den lette bil den er, mærkes efterårstormenes tryk på siden. Til gengæld kan man glæde sig over letheden når man kører igennem sving – og når motoren får lov at vise sin accelerationsevne. Mere om det senere.
Nissan kalder selv Micra for en bybil, og den gør det også godt ved bykørsel. Venderadius virker minimal og den er let at parkere – især i versionen med parkeringsassistance. Landevej og motorvej forceres også fint – så den kan også sagtens bruges til pendling.
Motor
Motoren er en interessant størrelse. Almindelig ydelse ved lave omdrejninger og energisk omkring de 3000-5000. Dvs. de første meter fra lyskrydset går i roligt tempo, indtil det magiske nummer omdrejninger nås. Så bliver accelerationen væsentlig mere effektiv, og man skal vare sin speederfod, så man ikke puffer til bilen foran. Den trecylindrede 0,9 L. motor er noget kvikkere end man måske ville forvente for en motor med under en liters slagvolumen til en bil i Fiestastørrelsen. Ved byhastighed er acceleration overbevisende – når den først er kommet i gang. På motorvej kan der også sagtens foretages overhalinger. Og det gælder også selvom der er to voksne og to børn i bilen. En passager troede det var en diesel, hvilket må tolkes som en cadeau til en benzinmotors performance ved motorvejsfart.
Forbruget er også fornuftigt og de opgivne 21,7 km/l er ikke helt skudt ved siden af – men lidt optimistisk er det.
Motoren har en ikke helt rolig motorgang og kan give føreren mistanke om utidige speederfodspasmer. Det er ikke et stort problem og er måske blot et issue på testbilen. Men det bliver så meget desto mere tydeligt, når motoren er hurtig til at komme op i fart – og derved kan give nogle små hop. Det skal ikke overskygge, at motoren er et stærkt kort på hånden for Micra – jeg har sjældent kørt i en bil i denne størrelse med den ydelse, uden motoren har været væsentligt større.
Komfort
Sæder og ergonomi er ok uden at udmærke sig hverken positivt eller negativt. Bilens højde gør, at man kan hæve sædet betragteligt og få en mere opretsiddende position a la crossovers. Så en mormor vil stadig kunne sidde behageligt i bilen, lige så vel som de der gerne sidder mageligt henslængt.
Bilen har en del kørestøj, som biler i denne prisklasse og størrelse ofte har. Ikke mere end gennemsnittet, men man vil som fører altid vide, om man kører på helt plan asfalt, eller det er varianten med små skærver på.
Kabine
Kabinen ser frisk og indbydende ud med det farvede instrumentpanel, sæder og dør. Følelsen af billig plast, som der ofte kan være i biler i denne prisklasse, er der ikke rigtigt noget af her. Det er et nytænkende og lækkert design Nissan har lavet.
Informationsskærmen har et nemt navigerbart menusystem med genvejsknapper ved siden af skærmen. Et lille ekstra display findes ved speedometeret.
I Tekna-udstyrsvarianten er der et BOSE audiosystem med seks højtalere, heraf to i førersædets nakkestøtte. Ideen er god, så føreren kan få en bedre stereofølelse under kørslen. Lydkvaliteten er ok, men man kunne måske godt forvente lidt mere, når der nu står en specifik audioudstyrsproducents navn på højtalerne. Eksempelvis lidt mere bas, hvis Tekna-udstyrsmodellen for alvor skal tiltale technofans.
Et lillebitte irritationspunkt er den løse gearstang. Selv i gear kan den skubbes fra side til side og det virker lidt sløset. Ærgeligt at det ikke blev ordnet bedre. Mormor er ikke vred, mormor er skuffet.
Bagage og døre
Bagagerumspladsen er opgivet til 300 liter og med bagsæderne klappet ned, når det op på 1004 L.
Nissan har taget et modigt valg og virker til at have undladt at bruge ingeniørtimer på at fremme den dumpe baslyd man forventer, når en dør lukkes. Det lyder mere som om man slår noget metal mod døren, og første gang jeg lukkede bagdøren, troede jeg noget gik imod eller sad fast. Men sådan skal det åbenbart lyde. Klak! Urutinerede bilkøbere må derfor nøjes med at sparke til dækket for at skaffe sig et overfladisk overblik over bilens kvalitetsmæssige beskaffenhed.
Konkurrenter
Der er mange konkurrenter i dette segment – især nu hvor Micraens opdaterede design kan gøre den til et tilvalg frem for et fravalg. Mens testen pågik, var der ikke sikkerhed om registreringsafgifterne for biler, så i denne anmeldelse kommer vi ikke ind på konkurrenternes priser.
Størrelsesmæssigt konkurrerer Micraen med Ford Fiesta, Renault Clio, Skoda Fabia, Peugeot 208 og Opel Corsa – for bare at nævne enkelte modeller i segmentet. Og hvis design er et vigtigt parameter, kommer Citroen C3 også med i billedet.
Konklusion
Der er ikke meget bedstemor over Micra anno 2017 – det er en moderne bil med moderne design og en særdeles rap motor. Det giver absolut mest mening at se den som en ny bil i Nissans sortiment. Og den gør det godt: der er et par småting som løs gearstang og træls dørsmækkelyd, men det er absolut i afdelingen for petitessebrok, og efter fem minutter har man vænnet sig til det.
Micraens åbenlyse fordele er det friske udstryk og motoren, der virker væsentligt stærkere end 90 hk og har masser af overskud når den kommer op i omdrejninger. Nissan omtaler selv Micraen som en bybil og den gør det godt i urbane miljø, med lille venderadius og parkeringshjælp. Køreegenskaberne rækker dig også til længere køreture, så penderbil kunne også passende blive tilføjet til beskrivelsen.