Magacin - Test: Opel Corsa OPC - Rigtig trackday-vogn
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Test: Opel Corsa OPC – Rigtig trackday-vogn

Magacin tester Corsa OPC og tager den med på Jyllandsringen. Her hører den nemlig hjemme.
06/12-2016 kl. 12:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Magacin har tidligere testet Opel Corsa, faktisk op til flere gange, og denne gang har Opel hældt sport og performance i den lille B-segment bil. OPC står for Opel Performance Car og det betyder at alt i bilen er beregnet til sport, og der er ikke sparet nogen steder.

Corsa OPC yder 207 hestekræfter med sin 1.6 L turbo motor. Det giver en 0-100 acceleration på 6,8 sek, og så er den udstyrret med spærrediffentiale på forhjulene, hvilket betyder at den virkelig kan trække ud af svingene og opnå total balance, så den kører stille og roligt og 'slider' gennem svingene. Imponerende.

OPC'en koster 2,5 gange så meget som en almindelig Opel Corsa, men stadigvæk er det noget af det billigste man kan få fat i hvis man vil have noget der kører rigtig stærk. Når OPC'en købes kan man måske frygte at den er skrabet og kun kommer med det allermest essentielle udstyr. Men standardudstyrslisten er relativ lang:

 – OPC-undervogn med FSD

 – Forstærket affjedring og optimerede styreegenskaber

 – Opvarmelige sidespejle

 – Sportsudstødningsrør

 – 17“ letmetalfælge

 – Recaro performancesæder

 – OPC sportslæderrat

 – OPC gearstang i læder

 – OPC instrumenter

 – OPC dørsindsatser

 – Sportspedaler i børstet stål

… for bare at nævne et par stykker.

Plads til børnene på bagsædet er der også, og er man voksen kan det også godt lade sig gøre. For at komme derom skal man dog igang med yogaøvelserne, for kanterne på recaro lædersæderne støder på hinanden når dette foldes sammen. En lille irritationsfaktor

Opel Corsa OPC konkurrerer mod Seat Ibiza Cupra som koster fra 214.995,- kr. Her får man mere plads, men må nøjes med færre heste. Og vælger man Corsa OPC får man en bil der er mere egnet til trackdays end Ibiza Cupra. 

Køreegenskaberne i Corsa OPC er i topklasse. Opel har formået at putte en masse turbotryk på den relativt lille 1,6 liters motor, uden den taber omdrejningerne. Ofte mister man topomdrejningerne ved mange turbohestekræfter, men det er ikke sket i Corsa OPC. 

Spærrediffentialet på forhjulene er som sagt imponerende. Bilen bider fantastisk i svingene og den er nem at køre rundt i svingene med et strejf af sidelæns kørsel. P**** fedt!

Ulemper skal der også findes, det er ikke et sukkerfyldt eventyr. Adgangen til Bagsæderne er som sagt lidt kantet og bagsæde og baggagerum er begrænsede. Benzinøkonomien er også til den tørstige side, men det er jo meningen når det hedder racerbil.

(se videoen ovenover)

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start