Test: rummelig elbil til rimelig pris
Lad det være sagt med det samme: jeg havde ret høje forventninger til Nissan Leaf. Dels ud fra andres erfaringer og dels ud fra, at det er en elbil i et prisleje som er realistisk for de fleste, med et højt teknologisk niveau. Men også fordi Nissan helt bevidst har designet den, så den ligner en almindelig bil, og ikke som tidligere et køretøj som kunne figurere i et Teletubbies afsnit. Faktisk en flot bil, hvis ret skal være ret.
Den er også forholdvis rummelig, så det er en bil der kan varetage flere af hverdagens opgaver med indkøb og transport af passagerer – navnlig børn. Særligt tilegnet livet i byerne med kørselsfunktioner til at lette køkørsel og megen start og stop. Vi satte os for at teste brugbarheden af Leaf'en.
Vil du se en videotest af Leaf-versionen med 62 kWh-batteripakken og længere rækkevidde? Den kan du finde her.
Komfort og kabine
Kabinen er designet lettere futuristisk, dog med en del hård plast. Gearskift varetages med et joysticklignende aggregat, men ellers styres de fleste funktioner gennem en informationskærm. Brugerinterfacet ser ikke specielt moderne ud og er heller ikke helt logisk opbygget. Men det fungerer efter hensigten.
Sæderne er almindeligt komfortable og har indbyggede varmelegemer, trods deres strømforbrugende islæt. Men de er forholdsvis høje og kan ikke justeres meget i højden. Det er dog kun et problem for personer som undertegnede, der helst sidder så tæt på jorden som muligt. Hvis du gerne har en opret siddestilling i biler, vil Leaf'ens ergonomi figurere under kategorien ”fjong” for dig.
Midterarmlænet giver anledning til stille undren, thi det er kort og placeret langt bagude. Faktisk så langt, at anvendeligheden af det kan diskuteres.
Bagsædepladsen er acceptabel for personer op til 1.90 m. Benene går kun lidt imod de blødt polstrede forsæder og bilens høje loft tillader også voksne passagerer. Så bilen kan sagtens bruges til teenagertransport.
Køreegenskaber
Leaf'en har motorkraften til at klare sig fint på motorvejen, men qua batterikapaciteten er det ikke en elbils kompentenceområde. Og det er da heller ikke en bil der er bygget for at give sportslige køreegenskaber – bilen føles tung og lidt upræcis i skarpe sving, hvor den bløde affjedring giver en del krængning. På mere lige landeveje er den til gengæld dejlig stabil og i byerne mærker man ikke meget til de ujævnheder som kan være i vejen. Så der er skævet mere til komfort end sportslige køreegenskaber, hvilket virker logisk for en bybil.
Bilen er udstyret med en såkaldt e-Pedal. Kendere af moderne elbiler vil vide, at der udover automatgearets D-gear (fremad) ofte også findes et B-gear, som ved motorbremsning høster energien. E-Pedalen tager dette en tak videre og tilbyder ekstra kraftig mulighed for motorbremsning og re-generering af energi. Ved at slippe speederen helt vil Leaf'en derfor motorbremse kraftigt, helt til stilstand, med samtidig aktivering af bremselyset. Når man har vænnet sig til det, er det uhyre praktisk, særligt i byen, og på omkring 100 kilometers kørsel har jeg måske brugt bremsepedalen to gange. En af gangene for at redde en kats liv. Så bremsen bliver næsten kun brugt i nødstilfælde – lad os håbe der ikke kommer for mange rustproblemer på den konto.
Nissans ProPilot (standard i højeste udstyrsversion) er en sammenkobling af vejbaneassistent og adaptiv fartpilot og kan under visse omstændigheder assistere med styringen. Hænderne skal dog holdes på rattet og det sker også, at bilen mister registreringen af vejsidestriberne. Så systemet er mest brugbart ved køkørsel, hvor bilen kan klare det meste selv – men man skal som fører hele tiden sidde parat til at gribe ind.
Motor og batteri
Motoren har en dejlig acceleration, som gør at du kan give baghjul til de sænkede Golf'er med tonede ruder, både ved lyskryds og på motorvejen, hvis du er i det humør. Leaf'en er mere energisk end den visuelt giver udtryk for.
Men det koster, gør det. Hurtig acceleration og motorvejskørsel tærer lynhurtigt på batteriet og en testkørsel på omkring 50 km med høj motorvejshastighed og overhalinger, kostede iflg. bilens oversigt hvad der svarer til 77 kilometers strøm. Vel at mærke ved kørsel, som man normalt kører en benzinbil. Retfærdigvis skal det siges, at det mønster ser man i alle elbiler. Men ved Leaf'en, som er godt kørende og økonomisk realistisk for de fleste, kan det være relevant viden, hvis man overvejer den som langturs pendlerbil. Med en mere rolig speederfod, er det naturligvis en helt anden sag. Samme strækning med en motorvejshastighed på 100 km/t og ingen overhalinger kostede iflg. bilens oversigt 51 kilometers strøm – så bilens estimering forudsætter forholdsvis rolig kørsel. Nissan opgaver selv en rækkevidde på 389 km ved bykørsel.
Forrest på bilen findes to ladestik – Type 2 til almindelig ladestander, ladeboks eller almindelig stikkontakt. Et ChaDeMo stik findes til 50 kW hurtigladning, så Leaf'en er dejlig fleksibel at få ladet. Batteriet af typen Litium-ion er på 40 kWh.
Sikkerhedssystemer
Sikkerhed er prioriteret højt. Det lades man ikke et øjeblik i tvivl om, da bilen fra første øjeblik bipper og advarer om det ene og det andet. Ved nedbremsning for rødt lys, skræpper parkeringssensoren op om den bil, som den fornemmer forude. Også selvom man holder stille et par meter bag den. Kørsel rundt om helleanlæg på veje bliver også akkompagneret af en advarselstone, ligesom kørsel tæt på vejstriber. En åben dør, mens bilen holder med håndbremsen aktiveret, er tilsyneladende også et faremoment som skal imødegås ved kontinuerlig og insisterende bippen. Kørsel i Leaf'en er altså ikke så lydfri som elbiler ellers kan prale af og det er fristende at slå alle sikkerhedsalarmer fra, hvilket helt sikkert ikke er hensigten. Nissans ingeniører kan forhåbentlig via en softwareopdatering gøre Leaf'en til et mere afslappet gemyt. Eller tillade installation af en ”pyt”-knap.
Men hvis man savner sin bedre halvdels velmente advarsler og kommentarer til kørslen, kan Nissan Leaf gøre jobbet næsten lige så godt.
Alternativer
Udvalget af konkurrerende elbiler i lignende prisklasser er til at overse. VW e-Golf har priser der starter over 300.000 kr og ligger dermed en del over. Renault Zoe ligger prismæssigt under, men er også mindre. BMW I3 er dyrere og mere livstilspræget. Den nærmeste konkurrent må derfor være Hyundai Ionic, der til en lignende pris kommer med meget udstyr som standard.
Hvis hybridbiler også er en mulighed, er udvalget væsentlig større og alene Toyota vil have flere modeller, der kan være konkurrenter.
Konklusion
Leaf'en er et kærkomment indspark i et segment hvor der ikke er mange modeller at vælge imellem – når vi vel at mærke ikke medtager hybridbiler. Teknologisk set er den opdaterede model et stort fremskridt, som dog hæmmes lidt af en nidkær brug af alarmer og advarsler. Men de kan nemt deaktiveres. Sæderne skal man prøve individuelt, for de er tilpasset personer som gerne sidder oprejst.
Til prisen er det perfekt bybil, som opfylder kravene der kan være til urban kørsel – men under de rette omstændigheder kan det også være en velegnet pendlerbil.