Test: Suzuki Swift 1,2 DualJet

Suzuki Swift er Suzukis største danske salgssucces, med et samlet salg på over 33.000 stk. siden introduktionen i 2005. Derfor er der store forventninger til den næste generation af Swiften, der har fået flere opdateringer.

Størrelsesmæssigt er Swiften blevet bredere, lavere og kortere, men med længere akselafstand. Så dimensionerne ligger tæt på  den væsentligt dyrere Mini One. En bred, lav og kort bil ligger ofte godt i svinget og Suzuki betoner også Swiften som bilen med stor køreglæde, i deres portefølje.

En ny platform har været med til at reducere vægten på den nye Swift med 120 kg. Der anvendes i højere grad højstyrkestål, hvorved der er mindre brug for forstærkninger og stålmængde. Chassiset har også tabt 39 kg. Så en Swift direkte fra fabrikken ender på omkring 915 kg, hvilket er i den lave ende. Husk at binde den fast i efterårsstormene.

Til de to billigste versioner af Swiften kan der for 5000 kr tilkøbes en sikkerhedspakke, bestående af automatisk nødbremse og aktiv fartpilot. At nødbremsen ikke er med som standard, har haft indflydelse på, at Swiften kun fik tre stjerner i NCAP sikkerhedstestene. 

Design

Designmæssigt har Swiften fået en større overhaling. Smag er individuelt, men for undertegnede virker det som, at Swift har mistet noget af dét, der gjorde dens design unikt. I forhold til forrige version, ser Swiften mere anonym ud, og ligner måske mere noget, som mormor-segmentet kunne finde på at købe.

For at holde designet sportsligt, har Suzuki bestræbt sig på at få Swiften til at ligne en tredørs bil. Således er håndtag til bagdørene camoufleret i en slags sort stribe. Og det fungerer, kunne det konstateres, da undertegnedes bedre halvdel ville til at slå forsædet frem, for at fylde børn på bagsædet via fordøren.

Køreegenskaber

Swiften er blevet 4 cm bredere, 1 cm kortere og 1,5 cm lavere. Det peger umiddelbart i retning af mere sportslige køreegenskaber end forrige version. Og Swiften har også lettere sportslige køreegenskaber, for sin klasse. Den styrer fint igennem skarpe sving, hvor bilen også forbliver stabil. Men helt bang-bang bliver det ikke, med motorens begrænsede effekt. Man skal med andre ord prøve at holde en god hastighed gennem sving, for at undgå de lange accelerationstider.

Så det sportslige islæt er ikke nødvendigvis mere udpræget, end hvad man kan finde i konkurrerende modeller fra andre bilproducenter. Det er mere, som man ville forvente at finde i en bil af denne størrelse.

Den aktive fartpilot er velfungerende på den måde, at reguleringen af hastigheden i forhold til forankørende sker flydende. Vi har tidligere testet biler, hvor nedbremsningen til den forankørendes hastighed skete meget pludseligt. Som nævnt, kan aktiv fartpilot og nødbremse tilkøbes for 5000 kr, i de billigste versioner af Swiften. Alene fartpiloten er det værd, hvis bilen skal bruges til pendling. 

Bremserne er lette at dosere og kan stoppe den lette bil hurtigt, når man træder til. De fungerer bedre end hvad der normalt kan forventes af en bil i denne prisklasse.

Komfort og bagageplads

Sæderne er behagelige og til den sportslige side, så de kan holde kroppen på plads i svingene. Men sæderne, og dermed siddepositionen, virker forholdsvist høje for en sportslig bil. Selvom sæderne reguleres til den laveste siddestilling, er man et godt stykke over asfalten. Så følelsen af at sidde lige over asfalten, som mange sportslige biler har, indfinder sig ikke helt.

Vinduerne i bagdørene er modsat flere konkurrerende bilmodeller, ikke placeret så højt, at små børn ikke kan se ud. Og dermed er der mindre risiko for køresyge og ørlen på bagsædet. Medmindre man kører stærkt gennem sving, som bilen indbyder til. Så er man lige vidt.

Bagagerummet er på 265 liter, hvilket er ok for en bil i denne klasse. Bilens bredde gør, at bagagerummet virker rummeligt. 

Informationssystem

Testversionen havde en informationsskærm til rådighed. Og som andre bilproducenter har Suzuki flyttet megen funktionsbetjening til skærmen, hvor man skal klikke sig igennem flere menuer for at nå frem til den ønskede funktion. Nogle knapper er så små, at fingrene skal præcisionstyres, som skulle de ramme et knappenålshoved. Realistisk set, vil flertallet af bilisterne fumle med det, mens de kører, og ikke se på trafikken imens. Eller forsøge at gøre sig forståelig for stemmegenkendelsen (hint: det er svært). Her kunne man ønske sig større ikoner på skærmen og en slags fysiske genvejsknapper.

Motor og transmission

Den firecylindrede 90 HK motor har i testversionen den såkaldte Mild Hybrid. Det består af en motor/generator der formår at høste bremseenergi til et lille batteri. Den ekstra energi, bruger den lille elmotor til at assistere benzinmotoren ved igangsætning og acceleration. Altså en begrænset hybridfunktionalitet, om man vil. Det er ikke noget man bemærker under kørslen. Ifølge Suzuki forbedrer det brændstofforbruget med 7%.

Motoren fungerer fint ved bytrafik, men ved højere landevejshastigheder og derover, skal overhalinger planlægges lidt mere. Man kan godt mærke, at det er en forholdsvist lille benzinmotor der ligger i bilen. Hvis familien er med, er acceleration op af bakke heller ikke en diciplin, hvor motoren udmærker sig. Heldigvis findes Swiften også med en 1,0 Boosterjet motor med turbo, som giver et større kraftoverskud. Undertegnede har prøvet en kort tur med den motor, og forskellen er mærkbar.

Til gengæld er benzinforbruget tilsvarende lavt. Hvis man ikke accelererer, eller er på vej op af en bakke, skal man køre lettere råddent for at komme under 20 km/l. Med det nuværende afgiftssystem, kan man med denne motorvariant herved slippe med 310 kr i halvårlig afgift.

Konkurrenter

Suzuki Swift har mange konkurrenter, i form af minibiler hvor køreegenskaber har høj prioritet. Ford Fiesta og Mazda 2 ligger økonomisk en tand over. Opel Corsa ligger tæt på, rent økonomisk. Men for en bilkøber, hvor køreegenskaber og design er vigtigere end eksempelvis bagageplads, kan brugte Citroen DS3 også være et alternativ. 

Swiften brillerer med et højt udstyrsniveau fra starten, lav vægt og dertilhørende lavt brændstofforbrug.

Konklusion

Suzuki Swift er for så vidt en velkørende bil, men motoren sætter i denne testbil en begrænsning for sportsligheden. Forbruget er til gengæld lavt og bremserne gode – og bilen ligger godt i sving. Men ikke mere end hvad der kan opleves i konkurrerende bilmodeller.

Komforten er god, uden at være decideret sportlig. Informationssystemet lader noget tilbage at ønske. Prismæssigt vil Swiften formentlig have en bred målgruppe –  grundet udstyrsniveauet i standardversionen.