Når det bedste ikke er godt nok
Det står ellers højt på mange en bilists ønskeliste – en fed bil med læderstue og alt i udstyr. Og der er da heller ikke noget så dejligt og luksuriøst som lugten af en helt ny og superflot læderkabine. Følelsen af det bløde skind, der blidt byder en velkommen til en tur på første klasse, kan bare ikke slås – og så alligevel.
Læderkabiner har, alle deres forttrinligheder til trods, et par seriøse fejl. Den mest graverende af disse er, at man som bilejer i det danske klima skal forberede sig på, at minimum halvdelen af året startes alle køreture i en kold bil – medmindre man da lige har forvarmer.
Et er, og det er slemt nok, et koldt sæde – men et koldt sæde, der ikke vil blive varmt, er noget helt andet og værre. Læder, der er et noget tykkere og kraftigere materiale end stof, tager naturligvis længere om at indfinde sig i temperatur. Og selv om så bilen er udstyret med sædevarme, så tager det altså nogen tid, før varmen a) overhovedet kommer frem til læderet og b) trænger igennem læderet.
Tilsidesætter man temperaturemnet, har visse lædersæder stadig en stor mangel i forhold til deres stof-sidestykker, vedhængsevnen – eller rettere, førerens bagdels vedhængsevne til materialet ved sportslig kørsel. Tager man den firehjulede ud for at give lidt gas i krogene og føle g-påvirkning, kan oplevelsen hurtigt spoleres af et sæde så glat som en skøjtebane.
Det er ikke noget, man overhovedet bemærker, før vejene bliver små og farten stor, men netop i denne situation er det uheldigt at være ved at glide ud af sædet. Traditionelt er det gode argument for at vælge lædersæderne holdbarhed og let vedligholdelse. Holdbarheden er ganske rigtigt i top – hvis læderkvaliteten er det – billigt læder kan gå mindst lige så hurtigt i stykker som stof.
Vedligeholdelsesmæssigt er lædersæderne meget bedre til at klare spild og pletter, idet de afviser fugt bedre end stofsæder – men til gengæld kan en plet, der får lov at sidde, være næsten umulig at slippe af med.
Faktisk er vores konklusion, at det bedste kompromis er dellædersæder, med læder på kanterne og stof i siddefladerne. Læderet på kanterne øger sædets modstandsdygtighed overfor slitage, og stoffet i midten er let at opvarme og giver friktion. Skal vedligeholdelsesevnen så køres i top, giver man blot stoffet en nanobehandling.
Vil man have ultimativ luksus – udseendemæssigt, duftmæssigt og siddekomfortmæssigt, er der, på en sommerdag, intet, der slår fuldlædersæder – men vi fravælger dem, fordi de kan være både så kolde og glatte som en isterning. Dellæder derimod har vundet vore hjerter.
