Nu kan du overnatte i hængekøjen
Anslået læsetid: 1 Minutter
Idéen er så simpel, at det er mærkeligt det ikke er blevet udviklet før: en sovepose til at tage udover hængekøjen. Ikke desto mindre er det lige præcis hvad MummyPod er – en specialdesignet sovepose, der er lavet til at passe rundt om en hængekøje. Så nu er der virkelig mulighed for at forpuppe sig og sove under åben himmel.
MummyPod'en er udviklet til friluftsfolket, der kan bruge den til overnatning i skoven. Men den kan også være et kærkomment alternativ til, at sove i en lummer vogn eller telt. Der findes varianter til forskellige kuldegrader.
Der er ikke nogen dansk forhandler endnu, så posen skal købes via internettet.