Sådan bruger man en pensioneret Hayabusamotor
En forholdsvis uskyldig udseende trehjuler er slet ikke så uskyldig og rolig, som den ved første øjekast ser ud. Bond Bug hedder den fine lille bil med tre hjul og to sæder. Modellen blev fremstillet i England fra 1970 til 1974, originalt med en 750 cc motor. Men den motor er naturligvis udskiftet, ellers gad vi ikke skrive om den.
Motoren er fra en Hayabusa, tilsat turbo, så effekten er på omkring 300 hk. Til at styre den voldsomme effekt har motoren fået 3 ECU'er – og for at undgå at den lille Bug imploderer under acceleration, er den stort set genopbygget med forstærket ramme og opgraderet styring, bremser og affjedring.
Ejeren og ombyggeren bor i nærheden af London og med Engelsk sans for underdrivelse fortæller han, at bilen kan “get a bit squiggly” og at er “a bit of a handful”. Det tror vi gerne.