Europæisk Harley-Davidson 120-års Jubilæumsfest
Harley-Davidson fejrer næste år 120-års jubilæum, og det kommer ikke at foregå i al ubemærkethed.
Datoer for visse begivenheder er allerede planlagt, og ønsker du at deltage i den europæiske Harley-Davidson 120-års jubilæumsfest, der afvikles i det nye år 22.-25. Juni i Budapest i Ungarn, så er der penge at spare på indgangsbilletten, hvis den bestilles inden 31. December i år.
De såkaldte Early-Bird billetter – altså billetter med rabat – kan indtil 31. December købes i prisniveauer fra € 39,- til €122,- og har alle fire dages gyldighed.
Besparelsen på billetprisen ved køb inden 31. December opgives til mindst 25%, men prisen ved indgangen er i skrivende stund desværre ikke oplyst.
Relevante links finder du længere nede i artiklen.
Jochen Zeitz opfordrer alle til at deltage
Det er ikke mange dage siden du kunne læse her på MagaCin, at 2023 Harleyer afsløres online 18. Januar.
I artiklen der er linket til under dette afsnit gjorde vi også opmærksom på, at det sker samtidig med, at fejringen af Harley-Davidsons 120 års jubilæum for alvor begynder.
I samme artikel er Harley-Davidson bossen Jochen Zeitz citeret for følgende frit oversatte udtalelse:-
“2023 markerer 120 års jubilæet for Harley-Davidson, hvor vi vil hylde vores rige arv, fejre begivenheden med vores tilhængere og motorcykelmiljøet, og afsløre vores nye motorcykler og produkter.
Deltag endelig når vi skyder 120 års jubilæet i gang med introduktioner af spændende nye modeller, og få også et glimt af hvad vi har på tegnebrættet til det kommende år.”
Harley-Davidson har altså planlagt en masse events i forbindelse med 120-års jubilæet, og et af arrangementerne finder sted i Puskás Arena Park i det centrale Budapest, hvor der er planlagt en hulens masse aktiviteter, som kan lokaliseres ved at følge linket fra Harley-Davidson’s danske website, eller alternativt via dette link.
Følger du det sidste link finder du under fanen Programme kategorierne Expo, Shows, Music, Family Park, Adrenalin Park, Food and Drinks, Spa Programs, Danube Cruise og Classic Car And Bike Show, med beskrivelser for de enkelte kategorier.
Direkte link til køb af billetter her.
Masser af varieret underholdning
Underholdning i form af kørsel i dødsdromen, 4 scener med musik fra mere end 50 forskellige bands, Bungee Jump, Sumo brydning, Classic car & bike show og Junior Rock Guitar Player World Championship er blot nogle få elementer, der bliver tilsyneladende så rigeligt med forskellige udstillere, og der er masser af muligheder for lokal overnatning.
Efter alt at dømme et pænt stort arrangement som nok skal tiltrække Harley-Davidson entusiaster i massevis, og hvor man samtidig kan få fornøjelsen af at opleve Budapest, der oprindeligt bestod af de to byer Buda og Pest, som i sin tid lå placeret på hver sin side af floden Donau.
Distancen er ca. 1300 km fra den jysk-tyske grænse, hvis du beslutter dig for at køre derned på din egen Harley.