
Kørekursus i Støvring: Bliv en bedre motorcyklist på kun 1 dag
Det SKAL være sjovt at køre motorcykel, og det bliver det i langt højere grad hvis man har overskud til at nyde turen fremfor at fokusere på hele tiden at trykke på kontakter, trække i greb, trampe på pedaler, lægge vægten på “den rigtige fod”, holde krampagtigt fast i styret samt undvige småsten og kviste på vejen.
Her har vores instruktører nogle super gode teknikker, som kan gøre turen endnu sjovere end den allerede er. Og de deler med glæde ud af dem på MagaCin’s køretekniske kurser.
Kurset finder sted søndag d. 11/5 på Køreteknisk Anlæg Aalborg, Hæsumvej 57, 9530 Støvring fra 08:00 til 16:00.
Her vil deltagerne blive delt op i to grupper á 15 personer, som samlet bliver præsenteret for teoriundervisning, for herefter skiftevis at udføre dagens forskellige øvelser i praksis på manøvrebane og den “store bane” under kyndig vejledning af fem instruktører.
Teoriundervisning, manøvre- og banekørsel deles ligeligt op i intervaller af én times varighed, således at du får ca. 20 min. teori, 20 min. manøvrebane og 20. min stor bane pr. time, og det gentager sig gennem hele dagen.
Naturligvis afbrudt af en bid brød omkring middag.
Praktisk information
⦿ Det er på dagen ikke tilladt at køre med larme-udstødning. Derfor beder vi deltagere møde op med standard udstødning, eller effektiv DB-killer.
Der er nogle støjkrav på sådan et anlæg, som skal overholdes for at dette arrangement kan gennemføres, og dette håndhæves med hård hånd.
⦿ Der stilles krav til fuldt udstyr fra top til tå, og du skal som minimum køre med hjelm, handsker, jakke, bukser og støvler.
Alt sammen godkendt til færdsel på motorcykel.
⦿ Der serveres morgenmad kl. 08:00.
Rundstykker, kaffe, juice og vand.
⦿ Kl. 08:30 inddeles deltagerne i to hold.
Herefter smutter vi samlet til teori, så vi kan komme i gang med dagen.
⦿ Ved holdinddeling udføres der en mindre inspektion af samtlige motorcykler, hvor der vil være fokus på udstødninger, dæk, gashåndtag og bremser.
Så sørg nu for at det hele spiller, og at dit gashåndtag selv hopper tilbage på plads.
⦿ Kl. 16 slutter al kørsel, og vi samles kort for at sige tak for i dag.
⦿ Deltagelse kan kun ske på dansk indregistreret motorcykel med nummerplade, og deltageren skal have et gyldigt kørekort.
⦿ Tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet.
⦿ Adresse: Køreteknisk Anlæg Aalborg, Hæsumvej 57, 9530 Støvring
Pris: 1.295,-
Tilmelding
Når du klikker på knappen nedenfor sendes du videre til dit mailprogram, hvor du bedes udfylde de foruddefinerede felter. Skulle knappen af en eller anden grund ikke virke, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
Du modtager hurtigst muligt en faktura som bedes betalt inden 2 dage, og herefter sender vi en bekræftelse af din tilmelding.
(Din tilmelding er først gyldig når fakturaen er betalt)
Der er i alt 30 pladser på kurset, og tilmelding sker som sagt efter først-til-mølle princippet.
Så sørg nu for at holde øje med en faktura din indbakke i dagene efter din tilmelding.
– Jeg har næsten lige erhvervet mit kørekort, så kan jeg godt følge med?
Ja, for kurset foregår som nævnt på et køreteknisk anlæg og er IKKE en trackday, så der køres på ingen måde ræs.
Det er dig som kursist der sætter hastigheden, og alle bevæger sig rundt på anlægget med respekt for hinanden.
– Jeg har kørt motorcykel i mange år, så kan jeg overhovedet lære noget nyt?
Ja, hvis ikke du allerede har deltaget i et arrangement med samme instruktører som her, så vil vi gerne garantere, at du får noget med hjem i rygsækken som du kan bruge næste gang du hopper i sadlen.
Du har nok hørt, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks, men det ordsprog har instruktørerne flere gange gjort til skamme og agter at gøre det igen.
Og selv hvis du har stiftet bekendtskab med instruktørerne, så lur mig om ikke de alligevel har et par fif til dig.
– Jeg har set samtlige instruktionsvideoer på YouTube og lært alt der er værd at vide om motorcykelkørsel af min ven ovre på tanken, så i kan nok ikke lære mig noget jeg ikke allerede ved!
Måske, måske ikke… Men mange gange handler det faktisk ikke om at kende til alverdens tricks og teknikker, men derimod at afmystificere det at køre motorcykel.
Og netop det har instruktørerne rigtig meget fokus på dette kursus.
Det siger kursisterne
I artiklen der er linket til under dette afsnit finder du udtalelser fra nogle af sidste års kursister, samt en lille stemningsvideo fra arrangementet.