MagaCin´s rejse til alperne er klar
Tidspunktet er nu fastlagt til uge 27, hvilket betyder 30.06.2012-07.07.2012. Prisen har arrangøren, MC-Travel.dk, magtet at holde helt i kælderen, trods hotellerne er af udsøgt kvalitet med alt i luksus i de italienske og østrigske alper.
Hotellerne der skal bebos er med wellness, hvilket betyder spa, sauna etc. Ydermere sørger hotellerne for halvpension, så både morgenmad og aftensmad er inkluderet. Naturligvis er hotellerne de rigtige motorcykel-hoteller så andre motorcyklister kan mødes på turen.
Der kommer to guider med, så gruppen kan deles op. En gruppe for dem der vil slappe af og nyde turen, samt en gruppe der gerne vil have nogle km på tælleren. Ydermere sørger hotellerne for guidede ture til de bedste veje.
Ifølge arrangøren lander prisen på ca. 4.000 kr. alt inklusive (Prisen kan stadig svinge nogle få 100 kr.). Det betyder overnatning på luksushoteller samt bespisning morgen og aften.
Der kommer loft på antal deltagere. Maksimalt 20 gæster, ud over guiderne, kan deltage.
Der er ingen tvivl om dette bliver en utrolig oplevelse for deltagerne, da flere af klodens absolut bedste MC-veje skal gennemkøres gennem ugen, med erfarne guider der kender området. Samt naturligvis en masse aftenhygge med bytning af løgnhistorier.
0 personer snakker om “MagaCin´s rejse til alperne er klar”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
hvor går turen hen?
Super pris. Der bliver rift om pladserne..
eskegaard
vil gerne vide hvor turen går hen ? alperne er vel et vidt begreb
http://www.magacin.dk/motorcykler/artikler/vis.php?elementID=2468
KTM. Mon ikke der tales Østrig/Tirol?
Er ligeglad med destinationen, skal bare med 🙂