Motorcykeldemonstration på rådhuspladsen
Hvis du i dette øjeblik befinde dig på Rådhuspladsen i enten København eller Aarhus, og synes der er usædvanligt mange motorcykler, så er du nok ikke gået helt galt i byen.
Kæmpe rockerdemonstration på Rådhuspladsen skriver eksempelvis TV2 klokken 11.12 – efterfulgt af Rockerdemonstration afholdes også i Aarhus – og Ekstra Bladet omtaler dagens demonstration som HA’ere og Bandidos i fælles demonstration: Rockere og rygmærker indtager Rådhuspladsen.
Dagens demonstrationer er som interesserede kan læse på Bikerfondens website arrangeret af netop Bikerfonden, hvor man kan læse mere om Biker Demonstration 2024 i denne sektion tilegnet emnet, og hvor der også kan ses en video om protestaktionen mod myndighedernes forsøg på at fratage motorcykelfolket foreningsfriheden, retslige rettigheder, forsamlingsfriheden og diskriminere minoriteter.
Dagens aktion er altså ikke specielt rockerrelateret, men handler som det også fremgår af videoen på Bikerfonden’s website om retten til at køre på motorcykel i Danmark, som den du er og med hvem du vil.
Biker Demonstration 2024 er på forhånd planlagt til at forløbe fra klokken 11-14 i dag, så der er stadig mulighed for at møde op, og give sin opbakning til retten til at køre på motorcykel i Danmark, som den du er og med hvem du vil.