Stadig pladser på medlemsrejse
Magacin arrangerer i samarbejde med MC-Travel en unik læser rejse til de østrigsk/italienske alper, hvor vores lokale guides tager os med ud på de bedste veje som kun de kender.
Vi har valgt to af de bedste motorcykel hoteller til denne tur, et hotel i den østrigske del af Italien nær Bolzano og i Østrig bor vi i det bjergrige område omkring Obertauern. Begge naturligvis udstyret med alt i luksus og wellness. På turen har vi to danske guides, samt en lokal guide på hvert hotel.
De daglige ruter tilrettelægges således, at der bliver et hold for de kvikke og svingglade og en gruppe for de tilbagelænede. Ruten er den samme, blot er farten til forskel.
Turen er planlagt med start og slut fra München, hvor vores guides vil mødes med jer ved ankomst til banegården i München. Således er det valgfrit om du vil køre hele vejen ned til vores mødepunkt, eller om du vil tage toget med Deutsche Bahn fra Hamburg til München.
De lune sommeraftener skal brugs på god mad i rigelige mængder, samt naturligvis lidt lokale drikke. Guiderne sørger for rigelige løgnhistorier og underholdning. Ydermere kender guiderne de lokale, så en oplevelse ud over det sædvanlige er sikret.
Pris pr. deltager: DKK 3.995,-
Prisen indeholder:
5 hotelovernatninger i dobbeltværelse.
5 gange morgenmad.
5 gange aftensmad.
2 danske guides under turen.
2 lokale guides.
Betaling til garantifond.
Bemærk tillæg for enkeltværelse DKK. 2.395,-
Rejsetermin fra d. 29. juni til d. 6. juli 2012.
Dag 1. Hamburg – München.
Du vælger selv om du har booket rejse med tog til München, eller om du vil køre hele vejen ned. Vælger du at køre hele vejen, skal du muligvis indregne en overnatning på rejsen frem og tilbage.
Dag 2. München – Trodena.
Ruten går fra München ned mod Garmisch-Partenkirchen, inden vi kommer på landevej og skal videre ad Deutsche Alpenstrasse mod Scharnitzpass og ned mod Innsbruck. Efter grænsen til Italien kan vi vælge flere muligheder. Fra Vipiteno kan vi køre til vores hotel via Merano eller Bolzano på flotte kurverige bjergveje. Disse ruter er afhængig af vores ankomsttid til hotellet.
Dag 3.
Udflugt med vores lokale guide som viser os de bedste motorcykel veje i området.
Dag 4. Trodena – Obertauern.
afgang med vores næste hotel i Obertauern. Fra vores hotel kører vi til Cortina d´Ampezzo, Cristallo og til Lienz, inden vi fortsætter op over Hohe Tauern mod Zell am Zee. Vi ankommer til vores hotel sidst på eftermiddagen.
Dag 5.
Vi planlægger et besøg til KTM fabrikken med mulighed for testture på deres demo cykler. (Accept fra KTM mangler dog stadig)
Dag 6.
Udflugt med vores lokale guide som viser os de bedste motorcykel veje i området.
Dag 7.
Afrejse mod München.
Dag 8.
Ankomst til Danmark efter en begivenhedsrig Magacin og MC-Travel læserrejse.
Endelig mødetid i München oplyses når rejsetider fra DB er kendte.
0 personer snakker om “Stadig pladser på medlemsrejse”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Jubii, har allerede sent en mail til arrangøren 🙂
Wow det skal jeg også med til. Hører lige kammien og melder straks til.
Hold op det lyder spændende. Jeg må snakke med gutterne i morgen og høre om der er flere der skal med.
Hvad med om der var nogen, der tog sig sammen og bestilte rejsen, det ku da være dejligt at jeg havde nogen at rejse sammen med ??!!??
Har længe bestilt…
for helved mand hvor vil jeg gerne med…skriver lige til en kammyrat….R1 + sving = orgasme
Kunne være sjovt, men er jo i Holland til GP
Er forlængst meldt til 🙂
Nu mangler jeg bare en MC der egner sig bedre til turen. Der er langt til Italien på en et-cylindret næsten-motard
Ja, jeg glæder mig også til at komme afsted – Det bliver godt at smide Banditten rundt i hårnålene:-) Jeg var også i Alperne sidste år og det kan bestemt anbefales til alle. Alpe-Corollaerne (BMW GS) fylder bare lidt rigeligt op i landskabet:-)