Bliv ikke snydt når du handler
I denne tid hvor flere og flere benytter internethandel, når udstyr og andet motorcykelrelateret skal indkøbes, ender mange med en uheldig erfaring i baggagen og en handel de godt ville være foruden.
Man kan aldrig helt undgå snyd og fusk med handel på nettet, men man kan, med lidt forarbejde, undgå de værste oplevelser.
Anmelderportaler som f.eks Trustpilot er nærmest ubrugelige, efter disse er blevet kommercialiseret. De skal tjene penge på virksomhederne, som grundet abonnement-betaling har medindflydelse på hvad portalerne offentliggør af anmeldelser. De fortæller dermed ikke den nøgne sandhed, men ofte en alt for positiv historie.
Men der er andre, langt mere ærlige og ubarberede sandheder om virksomheder på nettet. Start med Facebook. Når et ønsket produkt og en ønsket leverandør er fundet, så tjek leverandøren på Facebook. Har leverandøren mange likes og følgere på Facebook, betyder det at mange andre har været tilfredse med den pågældende leverandør. Ingen liker en virksomhed de ikke er tilfredse med.
Er det en dansk virksomhed, så kan også cvr.dk benyttes. Der kan læses regnskabstal, konkurs-historik og andet der har betydning for virksomhedens seriøsitet.
Ovenstående kan naturligvis også benyttes inden køb hos normal fysisk butik.
Vi medier benytter også f.eks Facebook til vurdering af mediets succes. Mange Facebook likes, betyder mange læsere og tilhængere på mediet. Få Facebook likes betyder få læsere på mediet.