Gammel brugt mc til salg
De umiskendelige forårstegn har landet over kaldt motorcyklerne frem fra vinterens støvede gemmer, og nogle overvejer måske endda udskiftning til en nyere model, eller supplerende indkøb til samlingen i garagen.
Er man på udkig efter noget som skiller sig lidt ud fra mængden, så kunne opmærksomheden eventuelt rettes mod gamle brugte motorcykler.
På ebay er der en 70 år gammel sag til salg, som garanteret får de omkringstående til at vride nakken af led.
En totalrenoveret 1939 Brough Superior SS100 der fremstår i absolut fineste stand, er 100% køreklar, og ikke går af vejen for at vinde en udstilling eller to.
Brough Superior blev i sin tid fremstillet og tilpasset specielt efter kundernes ønsker og behov, og blev markedsført som motorcyklernes Rolls Royce.
Producenten garanterede en tophastighed på mindst 160km/t, og købere kunne i 1925 erhverve sig et eksemplar for £170,-
’Buy it now’ prisen er på 250.000 amerikanske dollars, men ejeren oplyser at mindsteprisen er lavere.
For vi som opererer med et anderledes/lavere budget, er der i forbindelse med annoncen en række flotte billeder der kan nydes.
Se annoncen på ebay her.
0 personer snakker om “Gammel brugt mc til salg”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Super flot – den bør, hvis den rigtige køber melder sig, kunne indbringe $250K som et absolut min.
En lille sjov historie! Rolls var faktisk på besøg hos Brough for at bede dem om at stoppe med at benytte deres navn i reklamefremstød! Da de havde haft en rundtur på fabrikken og set slutresultatet, fik George Brough at vide, at de gerne måtte fortsætte med at kalde sig "Motorcyklernes svar på Rolls Royce"!
Er der nogen der ved om det er en kompressor eller lign. der hænger foran motoren??
Super flot motorcykel… og så er det jo V2… 🙂
Det ligner dynamo/magnettændingen der sidder foran.