Her er Yamahas 2025 priser - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Her er Yamahas 2025 priser

Hermed et overblik over hvad det koster at erhverve en spritny Yamaha i 2025.
23/01-2025 kl. 07:54
Anslået læsetid: 3 Minutter

Det er i år præcis 70 år siden Yamaha lancerede den vilde 4-gears Yamaha YA-1, der blev drevet af en totakts enstamper med en slagvolumen på 123cc, som var god for 5,6 hestekræfter ved 5.000 omdrejninger og et knusende maksimalt drejningsmoment på 9,4 Nm ved 3.000 omdr.

Samme år deltog den japanske producent i de to største racing events i Japan, og endte faktisk med at vinde begge løb i 125cc klassen.

Der er løbet meget vand gennem åren siden da, og den teknologiske udvikling har gjort, at en spritny Yamaha i dag ikke er at sammenligne med maskinerne fra dengang far var dreng. Og selvom man måtte savne de gode gamle dage må vi bare erkende, at den teknologiske udvikling ikke her gjort livet mindre fedt for dem som er passionerede omkring motorcykler.
For de seneste mange år har budt på vildt mange lækre modeller, og 2025 er ingen undtagelse.

Et par eksempler
I september måned sidste år havde MagaCin fornøjelsen af, at være det første danske medie til at prøve Yamahas nye automatiserede manuelle transmission, som gør koblingsgrebet overflødigt på flere fremtidige modeller.

Det skete på nakken af en MT-09’er, som samme år havde 10-års fødselsdag, og det var bestemt ikke en kedelig oplevelse.

Få måneder senere præsenterede producenten os for samme teknologi på lillebror MT-07 under titlen “Dawn of a New Darkness”, som bød på en voldsomt revideret MT’er.
Ligeledes er det automatiske gearskifte tilgængeligt på Tracer 9 anno 2025, som efterhånden er ved at være ret så veludrustet med blandt andet nyt stel, ny forlygte med avanceret adaptiv Matrix LED teknologi, fartpilot, traction control, slide control, wheelie control og bremsekontrolsystemer.

Springer vi en tur over i det kåbeklædte hjørne, så fik vi ENDELIG lov at kaste et nærmere blik på den længe ventede Yamaha R9, som ved nærmere eftersyn på EICMA må siges at være ret fræk.

Denne akkompagneres i år af lillebror R3, som må siges at være et ideelt valg for især nye motorcyklister, der er på jagt efter deres første sportslige følgesvend. Her snakker vi nemlig en kraftfuld 321cc EURO5+ motor, som leverer 42 hestekræfter, der nu er udstyret med en Assist & Slipper kobling, et opdateret aerodynamiske design, som er inspireret af Yamahas MotoGP-maskiner og inkluderer integrerede winglets, samt slankere kåber for optimal ydeevne.

Skal der fuld fart på drengen bag lukkede døre og under kontrollerede forhold, kunne man kigge i retning af den seneste inkarnation af Yamaha R1. For nøjagtig som Carsten sagde allerede tilbage i 2020, da han hyggede sig på Jerez sammen med nogle af de helt hårde racer-rødder, så er det sket vildt meget siden vi så den første R1’er tilbage i ’98.

Hva’ koster den?
Selvom modelprogrammet fra Yamaha ikke byder på vildt mange nye navne, så er der altså sket alverdens opgraderinger over hele linjen. Og nøjagtig som det har været hos Yamaha så længe som de fleste kan huske, så er der noget for enhver smag; uagtet om man er til stort eller småt, adventure eller street, kåbeklædte eller nøgne.

Se hvad Yamahas 2025 mc-program koster her:

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start