Hertz vil udleje motorcykler
Hertz går nu også ind i udlejning af motorcykler i visse dele af Europa. Efter at have fungeret som et start-up i Portugal i 2011, breder Hertz nu konceptet ud til Frankrig og Spanien. Italien skulle også blive mulig senere i år. Så nu kan du du leje motorcykler i flere byer, som i øvrigt er nemt tilgængelige via lavprisfly fra Danmark. I visse tilfælde kan du hente motorcyklen direkte i lufthavnen. Så bliver det ikke meget nemmere.
Hertz er officiel partner med BMW, så der står BMW på tanken på alle maskiner. Udstyr mm. kan også lejes.
Der er også mulighed for at booke rundrejser i endnu flere lande, som andre motorcykelrejsevirksomheder også tilbyder – eksempelvis Marokko. Du kan se mere på Hertz Rides hjemmeside.
Søg MC udlejning på 123mc.dk