Husqvarna priser 2022 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Husqvarna priser 2022

Et overblik over Husqvarna's 2022 priser
27/02-2022 kl. 06:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

De seneste måneder har vanvidskørsel og vejsidesyn fyldt meget i medierne, og jagten efter originale udstødningssystemer er gået ind, ligesom markedspladserne på de sociale medier lige pludselig har fået boost i antal annoncer med eftermarkedsudstødninger.

Man kunne sagtens forestille sig at den øgede fokus giver anledning til mild paranoia ved sæsonstart, og skulle man tilfældigvis komme forbi en hvid pendant til KTM’s modelrække, øges pulsen måske en smule.
For den person Husqvarna har ansat til at sammensætte farver, må da helt bestemt have en eller anden relation til det danske politi.

Spøg til side
Herunder finder du den seneste prisliste over de Husqvarna’er som lagerføres i Danmark under kategorien Street, og selvom størstedelen af modellerne i 2022 er gamle kendinge, så er der også en super spændende model på programmet.

Listen indledes som sagt med velkendte modeller, hvor Husqvarna 701 Enduro skyder festen i gang med sin lave vægt, stærke motor samt et prisskilt hvorpå der står 152.900,-.
Og er du ikke til det der knoldhopperi, så kan du bare vælge 701 Supermoto, for den koster nemlig det samme.

Springer vi en tak længere ned finder vi Svartpilen 125 til 69.900,-, og storesøster 401 til 82.900,-.
Netop pilene har flere af redaktionens nuværende og tidligere medlemmer altid været lidt lune på, for da vi første gang så dem præsenteret for år tilbage, udstrålede de stil og charme i en grad som vi på det tidspunkt manglede.

En anden model vi har set os ret lune på ligger nederst på listen, men burde vel egentlig stå øverst.
Den længe ventede Husqvarna Norden 901, som vi første gang så på EICMA i 2019, har gennem længere tid ladet vente på sig. Og den har gentagende gange været et ret stort samtaleemne, hvilket vel ikke er så sært, for hold nu op hvor ser den fin ud!

Vi har stadig til gode at teste Husqvarna Norden 901, men vi var så heldige, i december måned sidste år, at få en aftale i stand med Jensens Motorcykler i Horsens om at overvære udpakningen af Danmarks første Norden 901.
Den video var trofaste brugere af MagaCin meget glade for, og derfor fortjener den naturligvis et gensyn:

Husqvarna Norden 901 kan blive din for lige under 220 af de lange, og ud fra hvad vores udenlandske kollegaer fortæller, så får du altså ret meget motorcykel for pengene.
Det kommer vi naturligvis nærmere ind på inden længe, når vi får tilbragt nogle timer i sadlen på eventyreren.
Og i mellemtiden kan vi spekulere over, om vi snart hører mere til Vitpilen med den seriøse overarm, eller det elektriske koncept vi så nedenstående video af sidste år.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start