Klassisk serie: Suzuki GT550

GT550 er ofte blevet fremstillet som svag lillebror til den vandkølede GT750, eller bare en lille smule mindre styrke ville nok have retfærdiggjort det lidt bedre. På papiret skulle GT550 have været et perfekt match til Kawasaki 500, de har samme grundlæggende sammensætning. Før man har set dem begge, ser de ud til at køre fint og fornuftigt side om side, i praksis var GT550 den ”fornuftige” af de 2, altså mindst vilde. 

GT550 så meget ud som GT380 modellen, den var blot større på alle områder, ikke mindst 20mm større bremseskive og en akselafstand der var 40mm længere. Bremserne var dog ikke et af Suzuki’s bedste valg, en flydende enkelt stemplet kaliber som bremsede for ringe til den 200kg tunge GT550. Motoren adskilte sig en del fra den ”lille”, 6 gears version, selvom den var magen til i grundlæggende layout. En god 3 cylindret silkeblød motor, der leverede en god jævn kraft og som var dejlig at køre, og som ikke opførte sig som en stempelstyret motor normalt ville gøre. Motoren arbejdede godt, men var ikke ligeså stærk som Kawasaki og Yamahas 2 taktere. Som 2 takt motor var den derimod et godt hit, ved at minde om en mellemvægt 4 takter. Suzuki GT550 havde også en silkeblød kobling og gearkasse, 6 pladet kobling og 5 gear var det der videreførte energien fra de 3 cylindre. 50hk på akslen var en overraskende stor ydelse, og med et godt bundtræk kunne den faktisk levere ret fint. 

GT550 med en god nedlægning i et sving, var ikke den 3 cylindrede hests største favorit, stellet og bagsvingeren var presset i sådan en situation, samtidig var de 2 bagdæmpere presset til det yderste og måske lidt til. Det betød at det nemt kunne skabe lidt krise fordi frihøjden var kompromitteret, og samtidig var fodhvilerne ikke af folde typen, så med for meget nedlægning var det ikke dækkene der gav op, men fod hvileren der gik i jorden. Selv når det gik ligeud var GT550 ikke helt glad, længden på 1430mm burde have hjulpet med stabilitet i god fart, men det kunne den ikke. Ja kort sagt, det var ikke en sportsmotorcykel. 

Rækkevidden havde sin begrænsning, og gjorde den ikke ligefrem til en tur cykel, selvom den kunne tilbyde god komfort. Der var god plads til 2 mand på det brede sæde, og motoren kunne sagtens trække afsted med begge mand, og bagage var der også trækkraft nok til. Retfærdigvis skal motorcyklen ses som en model fra 1972 – 1977, en tid hvor mange modeller ikke helt kunne levere en harmonisk motorcykel, men alligevel havde nogle væsentlige plusser på kontoen med eksempelvis en god motor som det var tilfældet hos GT550. 

Det var en af de motorcykler jeg lagde mærke til derude på vejen for mange år siden, her var lyden en vigtig del og det fine design. Om den kørte godt anede jeg intet om.