Mega bundtræk

Lige ud af posen, energi kan måles, og i rigtig mange tilfælde udtrykkes det i Kw (Kilowat). Det gælder for elektricitet, motorkraft og mange andre ting hvor der tale om en energi.

Fælles for dem alle er, at energi er en størrelse, og kun en størrelse. Hvorfor skal kun en nu understreges, det skal det for at skille begrebet hestekræfter og drejningsmoment fra hinanden. Der er kun tale om en målbar ydelse af kræfter og derfor kræver de to enheder en forklaring for at gøre det er nemt at forstå.

Drejningsmomentet er den trækevne eller rettere drejningskraft der kan opgives i eksempelvis Nm der hyppigst anvendes på vore breddegrader. En mekaniker der skal spænde en bolt, bruger sit værktøj og sin egen kraft til at spænde med et drejningsmoment. Er det en momentnøgle, kan effekten aflæses på momentnøglen, der eksempelvis klikker for en bestemt mængde energi.

Drejningsmoment = Kraft (kg) x Arm (m).

En motors drejningsmoment er lig kraften fra forbrændingsanslaget x ½ slaglængde. Forbrændingsanslaget giver derfor drejningsmomentet som er afhængig af forbrændingstryk, stempeldiameter og slaglængde. Men det er en meget vanskelig måde at måle / beregne på, fordi værdierne flytter sig hele tiden. Man har derfor valgt at måle energien udtrykt i bevægelsen samlet ved at anvende et dynamometer, populært kaldet dyno, testbænk eller rullefelt. 

Drejningsmomentet findes efter forskellige udgangspunkter i forhold til motorens hjælpeudstyr. DIN (Deutsches Institut für Normung) metoden kræver afprøvning af motoren med alt hjælpeudstyr, hvorimod SAE (Society of Automotive Engineers) tidligere foreskrev målinger uden hjælpeudstyr såsom generator, vandpumpe, luftfilter, udstødningssystem mm. Resultatet af en motor testet under SAE var derfor oftest 5-10% højere end DIN, i dag er de nyeste SAE dog kun begrænset anderledes.

En motors ydelse opgives i hvor stor en effekt den har, hvilket betyder udført arbejde pr. tidsenhed. Måleenheden er Kw, 1 kW er lig med 1,360 HK. Når det skal beregnes, er drejningsmomentet og omdrejningstal udgangspunktet for beregningen divideret med en beregnet faktor. Formlerne til beregningen finder du lige her:

Hk =  Drejningsmoment(Nm)  x  Omdrejningstal pr./min.

                                             716 

Kw =  Drejningsmoment(Nm)  x  Omdrejningstal pr./min.

                                            9549

Et eksempel på en måling:

For at gøre det lidt nemmere for almindelige dødelige har vi fundet en beregner, hvor du kan indtaste det tal du ønsker beregnet, du finder den HER

Man kan selvfølgelig regne Nm ud på enhver motor, når blot kurven for hestekræfter kendes, og omvendt. Pointen er, at forskellige motorer har hver deres stærke og svage sider. Stærke sider på en motor kan være mange hestekræfter der stiger helt op til et meget højt omdrejningstal, momentet på sådan en motor vil aldrig blive nær så stort som på en motor hvor hestekræfternes maksimum er på et lavere omdrejningstal, det gælder selvfølgelig også omvendt. 

Historien om en V2 motor, med 100hk ved 8.500 omdrejninger, giver det samme drejningsmoment på 83,77Nm som en motor med 180hk ved 15.300 omdrejninger. Afhængig af hvor mange omdrejninger motorerne har, vil Nm og Hk være forskellige, men den måde de adskiller sig på vil være den samme.

De 2 motorer har altså hver deres særlige egenskaber, hvor tophastighed på de mange hestekræfter vil være størst, og omvendt bundtrækket (trækket fra lave omdrejninger) bedst på motoren der topper ved lavere omdrejninger.