Red dig selv
De seneste undersøgelser omkring motorcykeluheld har vist at vi motorcyklister, i vid udstrækning, kan redde os selv fra skrammer og det der er værre. Dygtiggørelse hedder opskriften, men kursusmarkedet kan virke som en jungle. Med lidt fakta i baggagen bliver det rette kursus lettere at finde.
Der findes i Danmark to forskellige kursustyper. De grundtekniske og de svingtekniske. Derudover findes rene banedage som mange vil mene er mere racerløb end kursus. De forskellige kursustyper overlapper deres undervisning på nogle punkter.
Ca. 33% dødsulykker skyldes manglende køreevner og erfaring. Et tal som de svingtekniske kurser kan være med til at nedbringe. Ca. 33% skyldes andre trafikanter der overser motorcyklerne. Et tal der måske kan nedbringes med flere motorcyklister på de grundtekniske kurser, så bremsning og undvigemanøvrene bliver bedre.
Uanset om uheld skyldes andre trafikanter, så er ingen motorcyklist blevet hurtigere rask, ved at kunne fortælle “jamen det var ikke min skyld“. Derfor skal vi passe på os selv. Et uheld, er et for mange.
De grundtekniske kurser starter ved nul. Kursisterne samles altså op helt fra intet, og ender typisk med optimal bremsning. Grundtekniske kurser foregår altid på manøvrepladser eller lignende. Grundtekniske-kurser kaldes ofte for manøvrekurser.
De udbydere af grundtekniske kurser vi kender er:
DMC
FDM & MC Touringclub
MC Sikkerhed
MC instruktørene
(Samt en del kørelærer der også udfører disse (DKKT, Blowers etc.))
De svingtekniske kurser arbejder med kørsel i trafikken. De er bedst til dem der kan noget på deres motorcykel, altså for dem der ikke er helt begyndere. Svingtekniske kurser arbejder på at forbedre motorcyklistens overskud og reaktionsmønsker under kørsel. Singtekniske kurser foregår altid på baneanlæg.
De udbydere af svingtekniske kurser vi kender er:
AMU
FDM & MC Touringclub
Mestersvinger
Svingteknik
Banedage er der mange der afholder. Disse er dog mere race end egentligt kursus, og derfor forbeholdt de meget dygtige.
De udbydere af banedage med nogen instruktion vi kender er:
Padborg Park
Racing4fun
Team Trackday
Vi har kun listet udbydere vi kender, og dem der afholder arrangementer i Danmark, eller i umiddelbar nærhed.
Omkring forsikring, er det oftest således at forsikringen dækker på kurser, men ikke på banedage. Jo mere anerkendt kurset er, jo flere forsikringsselskaber dækker. Men altid bør forsikringen kontaktes før kursusdeltagelse.
Meld dig på et kørekursus. Det er både sjovt og lærerigt.
Links:
Kilde uheldsstatistik: HFV (Haverikommisionen For Vejtrafikulykker)
0 personer snakker om “Red dig selv”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Kørekurser er godt, dog skal der også køres km for at blive en rutineret pilot. En mcist på min vej deltog i et kørekursusu for et par år siden, men hvad nytter det, når han max. kører 500 km p.a. Har kørt et par småture med ham, og det er tydeligt, at han mangler rutinen. En køretur på en halv time er max. for ham. Faktisk er han jo nybegynder, hver gang han starter cyklen op, og han er stadig nybegynder, når han kommer hjem.
Ååååh … og så kommer min 'kæphest'!:
Det er rigtigt at efteruddannelse kan redde rigtigt mange. Især eneuheld hvor et sving af een eller anden grund overrasker. Enten ved at være skarpere end man troede, uoverskueligt eller farten er i overkanten af hvad man troede man kunne håndtere. Efteruddannelse er vigtigere end periodisk syn og lignende tiltag der skal forbedre færdselssikkerheden.
Men – hvordan er det lige med kapaciteten på de forskellige baner og anlæg der kan benyttes til denne vigtige efteruddannelse? Med 150.000 motorcykler og næsten lige så mange motorcyklister, så vil det tage lang tid at få alle igennem.
Motorsport er ikke en aktivitet det er politisk korrekt at udføre i Danmark. Her på Sjælland er der alene køretekniske anlæg; men ingen egentlige baner. Mange er henvist til at tage til Sverige, med deraf følgende høje udgifter til transport og evt. også overnatning. Kurserne afholdes af danskere, for danskere og de åbenbart mere forstående svenskere stiller baner til rådighed.
Hvis man fra politisk side mener at der skal gøres en indsats kunne man jo få åbnet nogle flere køretekniske anlæg og motorbaner for kørsel med motorcykler. Hvorfor at det kun bilister der skal på køretekniske kurser?