Tid til salg? Besøg 123mc.dk - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Tid til salg? Besøg 123mc.dk

Foråret er over os, og det begynder så småt at krible i fingrene. Så det er nu du skal oprette din salgsannonce.
28/03-2023 kl. 11:14
Anslået læsetid: 5 Minutter

Gennem en årrække har 123mc.dk stået i spidsen som salgsportal for nye og brugte motorcykler, hos landets forhandlere såvel som private sælgere; og det er der flere grunde til.

Nogle af de vigtigste er, at 123mc.dk er en overskuelig platform, hvor det er nemt for sælger at oprette annoncer og lige så nemt for køber at danne sig et overblik over udbuddet. Men også at man, siden 123mc.dk kom til verden i 2008, har haft konstant fokus på udvikling og optimering, på baggrund af feedback fra erhvervslivet og private brugere.

Det gør både salg af motorcykel og jagten på ny til en leg for de mere end 250.000 besøgende, der på månedlig basis slår et sving forbi Danmarks største salgsportal for motorcykler; og 2023 bliver ingen undtagelse, for der er allerede flere tiltag på tegnebrættet.

Meget mere end bare annoncer
Når du opretter din motorcykel på 123mc.dk, får du meget mere end bare en simpel salgsannonce.
Inde i annoncen finder potentielle købere nemlig private anmeldelser af lignende motorcykler, så de kan læse mere om hvordan det er at leve med netop din model.

Hertil bliver der også listet relevante artikler fra Danmarks hurtigste MC-medie under salgsopstillingen, der som minimum indeholder tests af motorcykler af samme fabrikat, ligesom en liste over ekstraudstyr der passer til modellen også figurerer.

Og afhængig af hvilken annoncetype du vælger, så er der også mulighed for at brede dit opslag endnu længere ud på markedet, da der er mulighed for at indgå i 123mc’s digitale markedsføring på Facebook, Instagram og Google via retargeting.
Således vises din salgsannonce for brugere på flere forskellige platforme, hvis de tidligere har vist interesse for samme type motorcykel som din.

Ovenstående er blot én af flere funktioner du som sælger kan gøre brug af på 123mc.dk, og inden vi springer videre til et par gode tips, så skal vi lige svinge en tur forbi endnu en måde at sælge din MC på.

Solgt eller GRATIS
På den side hvor du vælger hvilken type salgsannonce du ønsker, finder du et felt hvori der står Hurtigt salg. Et koncept som også går under navnet Turbosalg, hvor mere end 100 professionelle motorcykelforhandlere får mulighed for at byde på din motorcykel.

Denne metode gør ifølge statistikkerne, at motorcyklen skifter hænder ti gange hurtigere end ved et “almindeligt” salg, da budrunden løber over tre hverdage, hvorfor forhandlerne skal slå til hurtigt.
Og det smarte ved denne løsning er, at hvis ikke du opnår den af dig fastsatte mindstepris, så koster det dig ikke en krone.

Læs vilkår for Turbosalg her

Tips og tricks
Når du skal sælge din motorcykel er der nogle helt konkrete ting som skal spille, hvis projektet skal ende ud i et endeligt salg.

Først og fremmest skal du naturligvis sørge for, at prisen afspejler sig i markedet. For når alt kommer til alt, så er din motorcykel kun det værd, som nogen er villig til at betale for den.
Men det kan i den grad også godt svare sig, at skrive en uddybende tekst om varen.

Her bør du dog fokusere på, at teksten handler om motorcyklen, og ikke alt for meget om dine personlige oplevelser og forhold til maskinen.
Skriv hellere om hvad maskinen kan tilbyde og hvilken stand den er i, end hvor ked af du er at sælge den.

Ligeledes er det også en god ting at være ærlig fra starten, og gøre potentielle købere opmærksom på fejl og mangler, fremfor at skulle forsvare manglen på det under fremvisning.
Men da det ud fra en tekst kan være svært af danne sig et billede af, hvor omfattende eksempelvis en rids på siden er, er det måske også smart at vise sådan noget med billeder.

Gode og tydelige billeder af motorcyklen er ret vigtige – især når det handler om at sælge en brugt motorcykel – og her er MagaCin’s fotograf tidligere kommet med et par gode råd, som nedenfor gentages.

Fotografens råd
Inden du begynder at knipse løs er det selvfølgelig vigtigt, at du får vasket din motorcykel.
Rust og ridser kan ikke vaskes væk, men det kan snavs og fluer – så få dem væk!

Har du et fedt kamera, så brug det! – men er din telefon kun et par år gammel, er den helt tilstrækkelig.
Nyere smartphones tager faktisk rigtig gode billeder. 

Start med at finde passende omgivelser og baggrund for din motorcykel. Der er ingen grund til at stille den i baggården hvor ukrudtet er højest, eller ved den rustne affaldscontainer.
Stil gerne motorcyklen et sted med masser af lys, og helst med en neutral baggrund.

Det er motorcyklen det handler om – kom tættere på og lad den fylde det meste af billedet.
Vi vil hverken se solnedgangen, tørrestativet eller dit nye fuglebad.

Undgå at filme oppe fra, for lækre maskiner skal ikke man ikke se ned på.
Knæl og mød bæstet i “øjenhøjde”, for det er der motorcykler er pænest.

Nu du er i gang, så tag rigeligt med billeder fra forskellige vinkler.
Du behøver ikke lave en hel collage af motorcyklen, men 3 – 5 billeder er et godt udgangspunkt.

Tag “det fede” billede af motorcyklen hvor den er pænest, for at lokke folk til at se de andre billeder.
Tag “det store” billede fra siden, så man kan se hele motorcyklen.
Tag “det frække” billede bag fra, så man rigtig kan se udstødningen.

Til sidst er det en god idé, at tage billeder af skader og ekstraudstyr, så køber kan bedømme om et visit er tiden og pengene værd (for jer begge to).

Det er et faktum at gode billeder fremmer et salg, og kun fantasien sætter grænser for kreativiteten.

Del med en ven

En person snakker om “Tid til salg? Besøg 123mc.dk

  1. Det en er total skod side desværre – der er mange motorcykler og det er også den jeg bruger – men den skulle jo ha været opdateret for 5 år siden.

    Kig bare på hvordan bilbasen er lavet, det fungere.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start