Et rigtigt Winther projekt - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Et rigtigt Winther projekt

Hvad vil du gøre, hvis du kun havde én 790'er tilbage?
10/12-2021 kl. 06:00
Anslået læsetid: 4 Minutter

Hos Jens Winther motorcykler i Roskilde stod de netop med et enkelt eksemplar tilbage af KTM 790 Adventure R, som til 2021 er blevet erstattet af 890 Adventure. Derfor havde de gæve folk i den roskildensiske gesjæft lyst til at gøre noget særligt ud af den sidste 790’er i butikken.
Den allerede offroad kapable maskine skulle transformeres, så den kom til at se mere hardcore ud – i retning af racer replikaerne fra Mattighofen.

Ned i vægt
Ud over blot at få 790’eren til at se mere terrænværdig ud, ønskede folkene hos Jens Winther også, at ombygningen også havde en praktisk betydning.
Derfor er blev “unødvendige” dele pillet helt af, og andre blev udskiftet med lettere erstatninger.

Væk med unødvendig vægt

Eksempelvis blev fodhvilerne til passagerer fjernet og den originale udstødning blev erstattet med en Akrapovic-udgave fra KTM Powerparts kataloget. Bagagebæreren blev også flået af i samme omgang.
Øvelsen resulterede i et vægttab på små fem kilo – ikke alverden, men lidt har også ret.

Nye og mere solide håndbeskyttere

Håndbeskyttere værner dine fingre mod vind og vejr, og til den opgave er beskyttere af plastic tilstrækkelige – sådan nogle er KTM 790 Adventure udrustet med ab fabrik. Står den derimod på kørsel blandt træer og buske, er det rart have nogle beskyttere monteret, som rent faktisk kan beskytte dine hænder imod slag og stød fra grene samt flyvende sten. Derfor fik 790’eren erstattet de originale håndbeskyttere med et sæt fra Barkbusters.

Den største forandring blev foretaget i maskinens forende. Her blev lygte, instrumenthus og vindskærm erstattet af et såkaldt rallytårn fra Rade Garagne. Selve tårnet er fremstillet af en blanding af kevlar og kulfiber, og vejer blot 430 gram. Erstatningen af de originale stumper, sparer maskinen for omtrent et kilo.
Med i kittet følger også to LED-lygter der fuldender rally-looket. Lygterne er i øvrigt godkendt til vejbrug.

Fronten er blevet noget mere aggressiv at se på

Kittet giver mulighed for at montere GPS eller smartphone på en 12 mm tyk tværpind, som selv er monteret i to vibrationsdæmpende holdere, der skulle gøre sliddet på den monterede elektronik mindre.

Særligt nummer
En art skiltetuning er det også blevet til. KTM’en er nemlig blevet forsynet med et komplet stickerkit fra Motoproworks, som får maskinen til at skille sig ud fra mængden.
I tilbehørskataloget fra KTM, kan du også erhverve dig rim stripes i klistermærkeform, og sådan et sæt er det selvfølgelig også blevet til på den let ombyggede eventyrmaskine.

62 henviser til året hvor Jens Winther motorcykler blev grundlagt

Helt specielt på maskinen er tallet 62 der pryder 790’eren flere steder. Tager du på besøg hos den sjællandske motorcykelforhandler, vil du opdage, at tallet kan ses mange steder i forretningen.
Tallet henviser nemlig til 1962, som er året hvor firmaet blev grundlagt… Så næste år kan der fejres 60-års jubilæum.

Rimelig pris
Kigger du på din egen KTM 790 Adventure, og synes den ser lidt ordinær ud, så fortvivl ej. Ombygningen som er foretaget hos Jens Winther kan også laves på din maskine.
For den rimelige sum af 24.500 kr. kan du få foretaget samme opgradering af din motorcykel. Det gælder dog ikke stickerkittet – det skal monteres ude i byen hos en skiltemaler, medmindre du selv er temmelig fingernem.

Forskellen er ganske tydelig

Forvandlingen kan såmænd også klares hvis du er indehaver af en KTM 890 Adventure. Hvad siger du? Er det en fed ombygning, eller skulle de have gjort andet eller mere? Smid gerne en kommentar.

Del med en ven

En person snakker om “Et rigtigt Winther projekt

  1. Hvis det er off-road den skal i retningen af og konkurrencen er 890´ere og ligesindet så skal den have mere gas!

    Stærkere skid-plate, evt. AXP Racing´s version
    Styrbeskytter med indbygget spejle så kobling/bremse-master ikke går til hvis et spejl brækkes af, evt. HDB Ultimate.
    Afmontering af den ene skive foran samt kaliber for at reducere uaffjedret masse, den ene er langt mere end rigeligt off-road hvor begrænsningen er greb.
    Åben filter og indkøring på felt med det, evt. Rottweilerperformance full intake.
    Stræk affjedringen 30mm, det skal alligevel have fjedre så det passer til kunden.

    Fremad….

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start